Skip to content

5 års bryllupsdag

I lørdags, d. 9. april, kunne manden og jeg fejre 5 års bryllupsdag. Af forskellige grunde har vi ikke gjort det store ud af det de foregående år, men i år havde vi lyst til at gøre lidt mere ud af det. Først overvejede vi at få børnene passet, så vi kunne få en romantisk aften sammen, men mine forældre kunne ikke passe den dag, og selvom vi sikkert sagtens kunne have fundet nogle andre til at passe børnene, valgte vi at fejre dagen med dem også. De er jo også en resultat af et lykkeligt ægteskab 😉

Om formiddagen tog vi på Assistens Kirkegården for at plukke ramsløg, det har vi været hvert forår i mange år. Flere år end vi har været gift faktisk. I år var ramsløgene lige skudt frem, så bladene var fine og saftige, men blomsterne var endnu ikke sprunget ud. Jeg kan virkelig godt lide at bruge ramsløg-blomsterne, de er fine i en salat eller bagt i ovnen med kartofler, så hvis vi får tid, må vi afsted på endnu en tur. Efter at have fyldt et par poser med ramsløg, gik vi mod legepladsen i Nørrebroparken. Den var fyldt med glade børn og voksne, og Magne og Asger begyndte straks at løbe omkring. Madpakken kunne nydes i solen, og da solen forsvandt kørte vi hjem for at putte Asger til at sove i gården. Det krævede en del overtagelse at få ham til at sove i vognen, der var så meget andet han hellere ville. Jeg tror snart det er slut med den lur…

DSC_1967

Mens Asger sov en times tid og Magne byggede fantasifulde Star Wars-rumskibe i Lego, lavede jeg kager til eftermiddagskaffen. Jeg har læst et sted at 5 års bryllup er ‘træ’ (altså ligesom at fx 25 år er sølv), og derfor syntes jeg det var sjovt at lave hjemmelavede træstammer. De var voldsomt gode, selvom marcipanen ikke blev mega køn og var svær at rulle ud. De er lavet efter denne opskrift. Derudover lavede jeg gluten- og sukkerfri hindbærsnitter, formet som hjerter. Magne har længe spurgt om vi ikke kunne lave hindbærsnitter selv, og da jeg fandt en opskrift på glutenfri hindbærsnitter, vidste jeg straks at dem skulle vi have som hjerter på bryllupsdagen. Magne havde selvfølgelig ikke tid til at hjælpe, fordi han var så optaget af sit byggeri.DSC_1973

Efter indtagelse af lækre kager, lidt afslapning og endnu mere Lego-byggeri, satte vi kursen mod Riz Raz. Det er mere end 2,5 år siden at vi har været der, og Magne var dengang kun lidt over 2 år, alligevel husker han det godt, og har tit spurgt om vi kunne tage derhen igen. Nu skulle det være. Det er sjældent vi tager vores børn med ud at spise, men det gik virkelig fint. Riz Raz er jo virkelig intet fancy, men det er altså smart til børn med en buffet. De kan nemt se hvad de vil have og de skal ikke vente på det. Asger spiste virkelig godt og meget, mens Magne var lidt mere forsigtig. Oppe ved buffeten, var der meget han gerne ville have på tallerkenen, men sagde fornuftigt nok “jeg tager bare én så jeg kan se om jeg kan lide det”. Han spiste dog mest pastasalat, ærter og brød. Men han nød at være afsted, han elsker at komme den slags sted, og skal lige undersøge alt. Efter maden tegnede børnene lidt i deres medbragte tegnebøger, og så var det tid til at komme hjem og sove.DSC_1975bryllupsdag

Da børnene sov nød vi tosomheden i sofaen med mere rødvin, sødt og lidt spil. Og for mit vedkommende desværre også en begyndende snue, som endnu ikke har sluppet sit tag i mig. Men en super hyggelig dag, og det føltes så rigtigt også at fejre det sammen med drengene.

2 Comments

  1. […] så behøver man ikke at have kagerester for at lave dem. Jeg har brugt samme opskrift som  på træstammer jeg lavede sidste lørdag, men udeladt marcipanen. Den oprindelige opskrift er fra The Foodclub. I […]

  2. […] at vi har endnu flere hyggelige minder som jeg ikke har taget billeder af. Og så har vi fejret bryllupsdag og i sidste weekend var vi i Malmø, men mere om det i et andet indlæg. Her er et lille udpluk af […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *