Skip to content

Min sykurv

 Jeg har en sykurv, som jeg bruger til igangværende projekter. Eller det var i hvert fald tanken. Men den seneste lange tid har den været så overfyldt, at de projekter jeg faktisk var i gang med eller havde klippet ud til, i stedet lå og fyldte på skrivebordet. Faktisk har alt indholdet ligget der siden jeg var gravid med Asger, og noget af det har faktisk ligget der i over 4 år (!). Så nu har jeg besluttet at sykurven igen skal bruges til igangværende projekter, og ikke som nu kun til kuldsejlede og mislykkedes projekter, som jeg håber på at rede. Derfor har jeg lovet mig selv at få tømt kurven inden jeg går igang med nye projekter.

Lige nu indeholder kurven:
– Klippede kjoledele til en kjole til mig selv
– To kjoler jeg har syet til mig selv, som jeg ikke er blevet helt tilfreds med
– En nederdel som jeg heller ikke er tilfreds med
– Et par bukser som mangler elastik
– En hagesmæk der mangler en strop
– Et misfarvet pudebetræk
– En taske der er skåret hul i
– Et par babybukser, der skal lappes
– To halsrør
– En bodystocking der er syet forkert sammen

Jeg er spændt på hvor mange af projekterne jeg kan rede, og hvor mange af dem jeg må erkende ikke kan redes. Har I en sykurv, og er I gode til ikke at fulde den op med projekter I aldrig bliver færdige med?

4 Comments

  1. Jeg er i gang med alt for mange ting ad gangen, men jeg prøver nu også at få ryddet op i gamle projekter 🙂 kh Pia

    • Godt at høre, der er andre end mig med samme “problem” 🙂 Jeg er ved at være godt igennem, og det er virkelig tilfredsstillende – glæder mig til at se bunden på den igen

  2. […] er endelig nået ned til bunden af sykurven, og selvom det meste måtte lade livet, har det været meget tilfredsstillende alligevel. Det […]

  3. […] projekt fra sykurven, var at få syet delene til denne kjole færdige. De har ligget der længe, til gengæld tog det […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *