Skip to content

Anorak med jerseyfoer og lynlåslukning i ryggen

Jeg har syet en anorak til Magne. Mønsteret er en kombination af to modeller i Meedoms “Børnetøj 0-3 år”,og med egne detaljer inspireret af Mini A Tures anorakker. Det er første gang jeg har lavet så meget om på et mønster, og jeg er ret tilfreds med resultatet. Og så var det ret sjovt selv at sidde at tegne og tænke (det savner jeg vist efterhånden, altså det med at tænke). Den er syet som en anorak, men med lynlåslukning i ryggen, så den er nem at give på og tage af. Den har stor hætte med rib i åbning, rib i ærmerne og en stor lomme med lynlås foran. Yderstoffet er stribet mælkedrengestof og foret er mørkeblåt jersey med hvide hvaler.
anorak
anorak2anorak3anorak4

Den er testet af Magne, men endnu ikke taget i brug. Netop som jeg blev færdig kom sommeren. Heldigvis er den endnu lidt stor, og mon ikke der kommer kølige dage igen.

anorak5
anorak6

11 Comments

  1. Hvor er den blevet fin og den kan nok bruges til kølige morgener/aftener – og i sensommeren også 🙂

    • Tak. Den har allerede været en del i brug i det ustabile danske sommervejr. Og jeg tror stadig han kan passe den til efteråret – evt. med sin sweater under

  2. Sikke en skøn anorak!!
    Kh Catrine

    • Mange tak! Jeg er også ret tilfreds 🙂

    • Tak. Ja, det er nemlig smart. Så kan den nemt gives på, når ungen er på vej væk 🙂

  3. Kære sofie
    Jeg har også lige syet en lille mælkedrengestribet anorak og netop postet et indlæg på min blog. Så googlede jeg “sy anorak” og fandt frem til dig, da jeg kunne se at vores stof var meget ens 🙂 Jeg er vild med mælkedrengestrib!
    Fin blog du har – jeg melder mig straks som fast læser;) Go aften! kh mille

    • Kære Mille.
      Tak for din kommentar – og velkommen til 🙂 Jeg er også ret tosset med mælkedrengestoffet, og anorakken er virkelig en genial beklædning. Jeg må lige tjekke din version ud også.

  4. Kære Mille,

    Super lækker anorak,den er virkelig gennemtænkt ned til mindste detalje. Du skulle vel ikke være interesseret i at sy en til en kvinde mod betaling? Jeg er fuldstændig tosset med anorakker, og jeg har virkelig svært ved at finde en anorak, som passer mig. Jeg vil blive super glad for at høre fra dig mit nummer er 42 42 35 57. Du kan evt. sende en SMS. Min mail adresse er fregneheidi@gmail.com. De bedste hilsner Heidi Kjær

  5. […] lidt for stram til Magne, så jeg må i gang igen. Måske kan Lillebror så bruge den sammen med denne anorak til næste sommer.Huen er syet efter Marias […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *