Skip to content

Asger 11 måneder (og en uge)

Nu er Asger blevet 11 måneder – tænk at der nu er under 1 måned til han bliver et år! Hvor er tiden dog blevet af? Så er han jo snart ikke nogen baby mere – og det er han egentlig heller ikke. Jeg synes også efterhånden han mere og mere minder om en lille dreng end en baby. Han har altid været glad for at pludre (ligesom sin storebror i øvrigt), og pludrer meget varieret (og højt!), men i den seneste tid er der kommet mere og mere mening i det. Han er begyndt at sige: “se!” og “tak” – og så synes vi helt sikkert også han siger noget der minder om mor, far og Magne (men måske er det bare indbildning). Og så dyrelydene: muh og grrr, samt vrooon til biler, andet der larmer eller minder om biler. Han er god til at pege og på andre måder gøre så forståeligt hvad han ønsker, og han har allerede utrolig mange meninger om hvad han vil. I sommerhuset er der et stort kirsebærtræ bag sandkassen, og når vi sad der, gik der ikke mange øjeblikke før han meget insisterende pegede på træet og sagde: “am am” og så havde vi bare at plukke nogle til ham. Han har i det hele taget meget han gerne vil have os til, og når han peger med sine små tykke arme og siger “se, se!” så er det svært at modstå.

“Kører” bil med Magne og far

Han er begyndt at “lege” på en anden måde, og har tydeligvis små projekter med legetøjet. Det er meget noget med at stable (fx. pyramider eller klodser), tage ting ind og ud af hinanden og så at køre biler frem og tilbage, trække biler op og kravle efter dem. Det er ret sjovt så glad han allerede er for biler. Kravler rundt over gulvet med dem, mens han siger: “vrooon”. Også bøger har virkelig fanget hans interesse, og vil gerne læse dem igen og igen, og griner over billederne eller flapper der kan åbnes.

Han er begyndt at kravle hurtigt rundt, og op af ting. Han rejser sig op af ting, og har en enkelt gang selv rejst sig op selv og kan stå korte øjeblikke af gangen. Han suser allerede afsted med gåvognen.

Han er blevet rigtig glad for mad, og kan sidde lang tid af gangen og spise. Han er særlig begjestret for frugt, men også meget andet mad (som fx. kødsovs som på billedet), særligt hvis det er noget han ikke har smagt før.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *