Skip to content

Babypatchworktæppe WIP

Efter at have syet drengenes nye joggingbukser, og kæmpet med en kjole, som stadig ligger til videre overvejelse i sykurven, så havde jeg brug for et nemt projekt. Nemt er måske ikke det helt rigtige ord, for det er en ganske tidskrævende proces, men det er nemt og næsten meditativt at finde stof og klippe (en masse) firkanter. Det her skal blive til et babypatchworktæppe, der mangler stadig en bagside – og en aftager. Måske bliver det sat til salg når det er helt færdigt. Er der nogen der har gode råd til hvad man kan bruge som bagside til sådan et tæppe? Jeg overvejer selv at sy fleece bagpå, men er helt uerfaren her 🙂patchwork tæppe til baby firkanter patchworktæppe firkanter patchworktæppe til baby patchwork firkanter patchworktæppe detaljer Babytæppe patchwork

Jeg har endda klippet ud til to tæpper mere. Jeg synes det er sådan en hyggelig proces at vælge stof, skære firkanter, og lade tankerne vandre i mens. Jeg nyder også at sætte dem sammen. Og så gør det et godt indhug i de små stykker stof i stofsamlingen. I øjeblikket er mit hoved fyldt meget op af speciale, så patchworket er en god måde at tømme hovedet på eller lade tankerne få lov at vandre.

8 Comments

  1. Tanja Tanja

    Syer selv meget patchwork og det mest rigtige er pladevat og så stof på bagsiden og så quilt.( det der med at sy gennem alle 3 lag så de hænger sammen). Men fleece kan sagtens bruges ☺. Jeg plejer at afmåle hvad tæppet skal bruges til. Putte hyggetæpper får fleece, mens legetæpper og sengetæpper er led pladevat ☺.

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Hej Tanja,
      tak for dit svar. Kan godt se det selvfølgelig kommer an på hvad tæppet skal bruges til. Jeg tænkte det som et tæppe til barnevognen, og derfor var fleece måske det bedste.
      Jeg har læst om noget vliesline man kan bruge for at undgå at det trevler på bagsiden, er det noget du plejer at bruge?
      Tak for din hjælp 🙂
      Mvh. Sofie

  2. Pia Pia

    Jeg har brugt fleece til bagsiden på mine ‘puttetæpper’ og så quiltet 2-3 linier afhængig af tæppets størrelse. Kh Pia

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Hej Pia,
      tak for svar. Der nu indkøbt fleece til mine projekter, så håber det bliver godt 🙂 Måske prøver jeg også at quilte ligesom dig. Har du bare syet fleece og forside sammen ret mod ret, vendt, og så quiltet bagefter?

      • Pia Pia

        Ja det er den måde jeg bruger. Ved Julie/KreaKrumspring quilter først og så syer kantbånd hele vejen rundt, men jeg gider ikke kantbånd på tæpper. Glæder mig til at se det færdige resultat 😉

  3. […] noget tid, men nu er de syet sammen og har fået dejlig blød fleece på bagsiden. Jeg skrev ud i et andet indlæg om gode råd til bagsiden af tæppet, og endte med fleecen. Jeg ville selv synes det var mest […]

  4. […] og savlesmæks, som jeg kunne sælge på loppemarkedet. Her mit lille udvalg, med var også et patchworktæppe. Desværre var lige præcis den søndag ikke en skøn solskinsdag, som mange af dagene i september […]

Skriv et svar til Babybukser og opdatering af salgssiden - Hyggefabrikken Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *