Skip to content

Cargobukser med fem lommer

Magne er begyndt at have mange meninger om sit tøj. Men heldigvis drejer det sig stadig om hvad jeg kan sy til ham. Jeg er virkelig glad for at han sætter så stor pris på det jeg syr til ham, så derfor forsøger jeg selvfølgelig ofte at efterkomme hans ønske. Et ønske han længe har haft er bukser med mange lommer, og gerne lommer på siden også, og måske også en lynlåslomme. Når jeg syr bukser eller shorts til ham laver jeg altid forlommer. Det er faktisk ikke så svært, og udover at de giver en fin detalje til bukserne, så er lommer jo næsten uundværlige for et børnehavebarn. Til gengæld har jeg ikke gjort mig meget i baglommer, lårlommer eller deslige. Dels fordi det bare er mere besværligt, dels fordi at det ikke helt falder i min stil. Men altså, nu skulle det prøves. Jeg fandt et mønster i et af mine Ottobre blade på en cargo-buks med fem seje lommer, det havde også en stor knælap som jeg dog udelod.Cargobukser lynlås gylpFørst da jeg havde tegnet mønsteret op og klippet ud, gik det op for mig, at den gylp jeg havde klippet ud til, ikke var en snyde-gylp, men en rigtig gylp med lynlås. Jeg var usikker på om Magne ville kunne få bukserne på, hvis jeg undlod lynlås, så jeg måtte kaste mig ud i syning af lynlås i gylpen. Det var heldigvis nemmere end forventet, selvom jeg ikke forstod meget af den svenske vejledning. Til mit held var der dog en illustreret vejledning med, og med lidt sjussen mig frem blev resultatet ret tilfredsstillende. Helt ærligt, så følte jeg mig mega sej over at have syet den, og at det blev pænt.Cargobuks baglommeDe ekstra mange lommer var lette at gå til, men en smule tidskrævende. Og da jeg endelig prøvede bukserne på Magne, var de selvfølgelig alt for løse til den slanke drenge. Så jeg måtte gør elastikken i linningen endnu strammere, og så sad de godt på ham. Til gengæld kunne jeg så sagtens have udeladt lynlåsen, vidste det sig, men så er jeg blevet en syerfaring rigere.Cargobukser sidelommeBukserne er syet af en rest sort fløjl fra lageret, og med sorte detaljer. Al sort-på-sort detaljerigdommen er dog virkelig svær at fange på billeder.Cargobukser fløjl

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *