Skip to content

Fastelavn

Fastelavn 2013
Tøndeslagning i gården
Weekenden har stået i fastelavnens tegn. Lørdag lavede vi fastelavnsris med Magne. Vi havde klippet katte og masker ud i pap, og Magne dekorerede dem så med glimmerlim, fejr og silkepapir, som han rev i små stykker. Jeg var imponeret over hvor lang tid han kunne koncentrere sig om det. Vi sad næsten med det i en stiv time. Han var meget stolt bagefter, og peger op på riset og siger “Magne male katte”. Både moren og faren synes også det pynter i stuen, så det får nok lov at blive stående lidt endnu.
Mor og Magne laver fastelavnspynt

Magne laver fastelavnspynt

Magne laver fastelavnspynt
Magne pynter fastelavnsris
Magne pynter fastelavnsriset
Magne beundrer sit fastelavnsris
Beundrer sit værk i stuen
Fastelavnsris
Søndag holdt vi fastelavnsfest i gården med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller. Det var en stor succes, men Magne begyndte at græde da bunden (endelig) røg ud af tønden. Jeg troede han blev forskrækket, men forklaringen var: “Magne ikke banke mere”. Fastelavnsbollerne var nu også et stort hit, og virkelig gode.
Magne var klædt ud som løve. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave kostumet mere avanceret, men er glad for at jeg endte med denne simple løsning, for det er første gang han har gidet have det på. Det er syet i lagenlærred, med kunstig pels på hætte og hale, og heldigvis rummeligt nok til at flyverdragten kunne være inden under. Det er lidt en udfordring at lave et kostume både til udendørsbrug i februar, og indendørs til en varm vuggestue.
Lille løve
En sød lille løve
Lille løve
Sulten løve
En sulten lille løve
Forsigtig løve

7 Comments

  1. Pia Pia

    Sikke en sød løve 🙂

  2. Hold nu op hvor ser han cute ud i det outfit!!!
    Hvor er du dygtig 🙂
    Smiler ved din sætning om fastelavnsriset og tænker når man når dertil så er man rigtige forældre. Emil´s fastelavnsris pynter også i huset, jeg elsker ungernes krea-værk.
    kh

    • Tak, jeg kunne heller ikke stå for ham, har desværre ikke kunnet lokke ham i det siden.
      Hehe, du har ret i det med fastelavnsriset, man skal nok være forældre (eller bedsteforældre) for rigtigt at kunne sætte pris på børnekunst 🙂

  3. […] tager sin termojakke på når han skal på “indkøb”. Forleden dag fandt han pludselig løvedragten fra fastelavn frem igen, og da jeg hentede ham i vuggestuen i fredags sagde han, at han ville have […]

  4. […] bedste når fastelavnskostumerne får liv længere tid end på dagen. Det originale indlæg kan ses herDa Magne blev 2,5 havde han til gengæld en klar mening om hvad han ville være til fastelavn. Han […]

Skriv et svar til Sofie (Hyggefabrikken) Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *