Skip to content

Fødselsdag for børnehaven – og masser af legepladsbesøg

På søndag fylder Magne fire år, noget han glæder sig meget til og som han dagligt spørg til. Alligevel var vi nær ved at glemme at få arrangeret fødselsdag for børnehaven. I denne uge er de i skoven, og kan derfor ikke komme til fødselsdag. Så i sidste uge kom jeg pludselig i tanke om at vi hellere måtte invitere dem. Heldigvis passede det ind og børnehavens planer, selvom det kun var med få dages varsel – og selvfølgelig dagen efter både valg og fælles skovtur for vuggestuen og børnehaven. Vi havde snakket meget frem og til om hvorvidt vi kunne overskue besøget, men fornemmede at det var vigtigt for Magne, og derfor sprang vi ud i det. Og det var vi glade for, hold op det var hyggeligt, børnene var så søde at have på besøg. De legede stille og roligt med Magnes legetøj, formåede at sidde stille længe omkring “bordet” og hjalp endda med at rydde lidt op da de gik. Alle børnene havde tegnet en tegning til Magne som han fik som gave. Vi havde ikke arrangeret nogle lege, og der var også rigeligt i bare at studere Magnes legetøj, og på skift prøve hans brandmandstøj og udstyr. Efter de havde leget lidt serverede vi lidt mad. Vi havde dækket op i stuen, så de sad omkring en papirsdug. Vi havde lavet frikadellerspyd med tomater og agurker, fødselsdagsboller med chokoladerknapper på, frugtspyd (stort hit!) og gulerodsstave. Efter de havde spist og synget sang, pakkede vi “bordet” sammen, og så var der plads til endnu mere leg. Efter 2 timers besøg gik de tilbage til børnehaven. Kort, men godt. Og selvom det kun var to timer, var Magne helt træt da de gik.

Resten af weekenden blev brugt hjemme, lige hvad vi havde brug for efter ikke at have haft en weekend hjemme i rigtig lang tid. Lørdag formiddag var vi på legeplads og hoppe i vandpytter, og efter Asgers lur tog gik vi en tur med mormor og tog på legepladsen igen, denne gang i solskin. Søndag var det meningen at vi alle skulle ud og plukke hyldeblomster, men manden havde fået en mild madforgiftning da han var ude at spise med kolleger om lørdagen, og kastede op det meste af natten og morgenen. I stedet hyggede drengene og jeg hjemme i bedste søndagsstil med nattøj, leg, hulebygning i sengen, og kaffe og strik til mig. Senere tog vi i parken og plukkede hyldeblomster, og da vi havde plukket nok tog vi på legepladsen igen. Mens Asger sov lavede jeg hyldeblomstsaft og hyldeblomstpandekager, og da han vågnede spiste vi pandekager og eftermiddagsmad sammen. For forandringens skyld gik vi en tur til en legeplads lidt længere væk, med et fantastisk vandhul. Stille, dejlig weekend. Og nu er der ikke lang tid til sommerferien.

Pynter fødselsdagsmad til når børnehaven kommer på besøg Venter på at børnehaven kommer på besøg Søndagshygge med strikketøj og kaffe Hyldeblomstsaft in the making Asger på legepladsen i Østre AnlægMagne og Asger i cykelvognen

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *