Skip to content

Langsomt igang med syning af sommergarderoben

De sidste tre uger har børnene været syge på skift, så der er ikke kommet så meget gennem maskinerne den sidste tid, som jeg havde håbet. Jeg har jo planlagt at sy en del af min sommergarderobe selv i år. Jeg havde købt noget lækkert silkestof fra Stofdepotet, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til, men tanken var egentlig at jeg ville sy en top eller let bluse i det, men da jeg så Southport kjolen fra True Bias, fik jeg lyst til at prøve at sy den i stedet. Jeg havde dog kun købt en meter, så jeg var i tvivl om der var stof nok. Det var der heldigvis lige nøjagtig. Men fordi der kun lige er stof nok, er der heller ikke plads til fejltagelser. Så jeg har gjort en undtagelse og har for første gang syet en prøve op først. Den er syet i nogle rester af lagenlærred, jeg havde til overs fra noget sengetøj jeg har syet for nogle år siden. Og heldigt var det at jeg tog mig sammen til at sy en prøve først, for jeg har lavet lidt rettelser til den næste. Jeg har klippet stoffet ud, og glæder mig til snart at komme igang med at sy den rigtige. Den kommer til at få et noget andet udtryk i det grå/sorte lette silkestof, jeg tror den bliver lækker at have på. Men faktisk er jeg blevet ret vild med kombinationen i den prøve jeg fik syet, det var en tilfældighed at skørtet fik en anden farve, men jeg synes faktisk den er ret sommerfin i den kombination, og jeg får helt lyst til at finde noget stof i en bedre kvalitet, men i samme farve og sy en lignende kjole. Men altså jeg har jo masser af andre projekter i støbeskeen.

IMG_9362

5 Comments

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Mange tak 🙂 Sommerkjoler er virkelig godt når det er varmt, overvejer også at sy en mere efter samme mønster, men vejret indbyder mere til tykke kjoler 😉

  1. […] er ret nemt at gå til, og med gode forklaringer undervejs. Men jeg er glad for at jeg syede en prøvekjole først, for denne kjole er i syet i en størrelse mindre – og uden sømrum i siderne, og den […]

  2. Jeg har fundet vej til din blog, og hvor er jeg glad for det. Sikke nogle fine ting du har syet. Jeg er selv ved at komme frem til at jeg vil til at sy noget at mine børns tøj selv. Du har givet mig ny inspiration og mere lyst til at komme igang med det.
    Glæder mig til at følge med frem over.
    Line

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Kære Line. Mange tak for din søde kommentar, og virkelig dejligt at jeg ligefrem kan være med til at give dig nye inspiration. Det giver mig kun lyst til at lægge mere op fremover 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *