Skip to content

Påskeprøvelsen

Påskeferie
Påskeferie
Påskeferie
Påskepynt
Magne pakker taske
Magne hjælper med at pakke tasken ud

I dag er der under to uger til at min mand skal aflevere speciale, derfor havde vi også aftalt at påsken skulle være et skrivehelle for ham. I stedet for at han tog afsted for at skrive, havde vi planlagt at Magne og jeg skulle tage i sommerhus med min familie. Magne elsker at være i sommerhus, opmærksomhed og samvær med familien, ro til at trisse rundt og fordybe sig, og masser af tid til at være ude og lege er lige noget for ham. Eller det plejer det. For denne påske var han bare slet ikke i humør til sommerhus, og i kombination med mange børn og voksne der måtte være meget inde pga det meget lidt påskeagtigt vejr, var det altså mere end prøvelse end en ferie.

Ugen op til påske var Magne syg, og jeg var hjemme med ham hele ugen indtil jeg selv blev syg fredag. Men mandag var Magne feberfri, så Magne og jeg begav os ud på tur i bus og tog for at komme op i mormor og morfars sommerhus (eller som Magne kalder det: “Mormor-hus”). Da vi ankom var humøret jævnt hos Magne, selvom jeg stadig var ret sløj og stort set uden stemme.    Magne lagde derefter ud med kun at sove en halv time til middag fordi han hostede så meget, og da jeg tog ham op fra vognen havde han feber igen. Den fortsatte over 39 grader over de næste tre dage, men feberen var ikke det værste. Magne var så pylret som jeg aldrig har oplevet ham før. Jeg kunne ikke gå en meter væk fra ham uden at ham klagede “min moar”, og hvis jeg gik på toilettet skulle han med og helst sidde på skødet for ikke at klynke. Men selv når han var klinet op af mig var han ikke tilfreds, og kun indimellem kunne han underholde sig selv. Mormor, morfar og moster måtte slet ikke gøre noget for Magne, så jeg var på hele tiden. Jeg var så træt når Magne sov om eftermiddagen, at jeg også selv væltede omkuld og om aftenen kunne jeg ikke holde mig vågen til længere end kl. 21. Det var så anstrengende. Jeg havde en fornemmelse af at Magne havde det bedre derhjemme, men vidste også at min mand havde brug for ro til at skrive, derudover kunne jeg ikke overskue to timers bus/tog-tur med en overpylret dreng. Men fredag eftermiddag var jeg brugt op, og jeg ringede og klagede min nød til farmanden, og han hoppede straks på et tog for at komme op til os. Lørdag tog vi så hjem sammen. Inden afgang var feberen (igen) forsvundet, og Magnes humør var ved at blive bedre, men han var stadig langt fra sig selv. Det var først da vi trådte indenfor i lejligheden at han blev sig selv igen. Pludselig løb ham igen omkring og fjollede, kunne underholde sig selv og sov igen godt om natten. Det var skønt. Jeg lagde mig med feber søndag og mandag, og sov det meste af dagene væk. Og først nu er jeg ved at være ovenpå igen, og nu kunne jeg virkelig godt trænge til en uges ferie!

Som man kan se på billederne blev der heldigvis tid til lidt påskehygge indimellem al klynkeriet. Vi fik malet påskeæg, fundet æg i haven og klippet påskepynt. Og så var det jo en påske vi fik skudt i gang med en kælketur i parken, og ude i haven hang påskeæggene på grene med sne (!)

3 Comments

  1. Det er ikke sjovt når ens unger er syge og så pylrede. Stakkels Magne og stakkels dig. Godt at farmand kom og hentede jer hjem igen.
    Men rart at se at det trods alt ikke var skidt det hele 🙂 Håber du snart er ovenpå igen.

    • Tak, nej pylrede unger er bestemt ikke sjove. Men nu hvor vi har haft en god uge hjemme er det næsten allerede glemt igen, eller i hvert fald tilgivet 😉

  2. […]  Sidste påske måtte jeg trækkes med en syg og ekstrem pylret Magne, så jeg havde set meget frem til en påske med overskud og hygge. I hovedet havde jeg næsten også skrevet et indlæg om hvor god vores påske havde været i år. Og det hele startede da også så godt. Lørdag morgen tog vi i sommerhus med hele familien. Asger klarede den lange togtur uden problemer, og Magne havde glædet sig hele ugen til at komme afsted. De nød også begge at være i sommerhuset. Magne og hans store fætter legede hyggeligt sammen, og Magne blev kørt godt træt af at forsøge at følge med i samme tempo. Om søndagen tog vi, sammen med det meste af Danmark, til øko-dag, samme sted som sidste år. Det var en kæmpe succes. Magne var ikke så interesseret i køerne som jeg havde troet, men var bare ivrig efter at komme ud til traktorerne, og han kom da også op at sidde i samtlige traktorer. Trods et stort fremmøde, fik vi da en fin plads (i regnen) da køerne endelig kom på græs, og da de løb lige forbi Magne, var han alligevel lidt imponeret. Vel hjemme igen tog han en lang, velfortjent lur i sommerhuset og da han vågnede ville han ikke have eftermiddagsmad, men bare ud i haven og spille fodbold. Ved aftensmaden hang han noget med næbbet, og ville stort set intet spise – heller ingen gang Morfars lækre flødesovs. Det lagde vi dog ikke så meget i, da det kun var forståeligt at han blev træt af at forsøge at holde samme niveau som sin 3 år ældre fætter. Efter aftensmaden var de igen ude i haven og spille bold. Jeg puttede ham tidligt, og selvom han tydeligvis var meget træt, havde han svært ved at falde i søvn. Kl. 21 fik vi svaret på hvorfor, da han kastede op i sengen. Vi trøstede, skiftede nattøj, sengetøj, tørrede op, gjorde rent, trøstede lidt mere og puttede ham igen. Og sådan fortsatte det resten af aftenen og natten. Næste morgen var han forståelig nok helt slatten og træt, og efter at have indtaget et par skefulde morgenmad kastede han op på stuegulvet. Vi fortsatte nattens rutine, og Magne proklamerede at når han var syg, ville han gerne hjemme. Jeg skyndte mig at pakke alle vores spredte ejendele, mens far vågede over Magne som stadig kastede op. Derefter puttede far Asger i barnevognen og gik afsted mod toget, mens Magne og jeg gjorde os klar til at blive kørt hjem i bil af min mor. Allerede efter ti minutters kørsel kastede Magne op igen, og jeg var taknemmelig for at vi sad i en bil og ikke et tog. Vi holdt ind til siden, fik gjort rent og kørte så videre. Heldigvis sov Magne hele turen hjem. Men hjemme igen kastede han op flere gange – og det har bare fortsat. Hver gang han indtager en smule, kaster han op eller bliver skidt. Han er ikke til meget andet end at ligge i sofaen eller sove. Så vi har stort set ikke været udenfor en dør i fire dage. I går eftermiddags pakkede vi dog begge børnene i barnevogn og gik en lille tur, men ellers har vi ikke været ude i det gode vejr overhovedet. Puh. Næste påske skal altså være sygdomsfri! […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *