Skip to content

Puf til sofaen

I lang tid har en puf til sofaen stået højt på to do-listen. Alt for længe. Jeg har haft en idé om at det var et meget kompliceret projekt, og har derfor ikke haft mod på at kaste mig ud i det. Så min jubel ville ingen ende tage, da jeg i løbet af Magnes to lurer havde fået syet puffen færdig. Men jublen varede kun indtil jeg prøvede den på skumkuben. For betrækket var alt for stort. Så jeg har sprættet op, klippet til, justeret og syet igen. Og nu sidder betrækket stramt om kuben. Forneden er der to lynlåse, så kuben nemt kan tages ud, desværre er lynlåsene lidt for lange nu da betrækket er blevet lavet strammere, men det er bestemt til at leve med. Og hjørnerne er blevet ganske fine også.
Både kube og mønster på betræk er fra Stof og Stil, så det undrer mig noget, at det faktisk passer så dårligt sammen.

Jeg har syet betrækket i mørkeblåt halvpanama fra Stof2000. Halvpanamaen er smudsafvisende, hvilket er ganske praktisk med en lille fyr i huset – og egentlig også hvis han ikke var her. Jeg har valgt at sy den helt enkel i ensfarvet stof for den kan passe til vores mønstrede kelimtæppe, som den skal stå på.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *