For 10 uger siden, 11 dage over termin meldte Asbjørn sin ankomst (mere om fødslen i et andet indlæg). Vi er ved at vende os til livet som en familie på fem, og indtil videre er det gået temmelig gnidningsfrit. Jeg tør næsten ikke sige det højt, for jeg ved at alting kan ændre sig med de små størrelser. Magne og Asger har taget godt imod deres nye lillebror, og overøser ham med kærlighed og opmærksomhed. De har dog også begge skulle afprøve lidt flere grænser i forhold til mig og Bjarke, men overordnet har de taget det i stiv arm. Deres almindelige liv fortsætter og de har stadig deres egne interesser og dagsordener, som fylder på en god måde. Så det har været ret let at gå fra 4 til 5 – faktisk overraskende let og naturligt. Det er som om det var ham vi manglede for at fuldende familien og han passede bare lige ind.
En efternøler
Der er 5,5 og 7,5 år mellem Asbjørn og hans to storebrødre. Mens der altså kun er 2 år mellem Asger og Magne. Derfor er det en helt anden oplevelse at få en baby denne gang. Jeg har erfaringen fra to andre babyer – og Asger og Asbjørn minder umiddelbart skræmmende meget om hinanden – og samtidig har jeg to store drenge, som er ret selvkørende med mange ting. Derfor synes jeg faktisk det har været lettere at gå fra 4 til 5, end 3 til 4, eller 2 til 3 for den sags skyld. Det første år med Asger var benhårdt (særligt det første halve år, som nærmest bare var ren overlevelse), men hold da op, hvor har vi været glade for at få dem så tæt efterfølgende. De er verdens bedste venner. De er egentlig ret forskellige på mange punkter, men de har en dyb kærlig, forståelse og respekt for hinanden. Derfor har jeg også været lidt nervøs for, hvordan det ville være med en efternøler. Jeg er sikker på, at Magne og Asger kommer til at elske ham ligeså betingelsesløst, men de vil nok ikke have det hele samme tætte bånd som Magne og Asger. Til gengæld er der ingen jalousi mellem dem, og han kommer formodentlig heller ikke til at konkurrere med dem (som Asger og Magne imellem gør), men han bliver overdynget med kærlighed og opmærksomhed fra dem, når de er hjemme. De elsker at komme ind og putte med ham om morgenen, synger for ham og bærer rundt på ham. Og så holder de øje med om jeg nu passer godt nok på ham. Forleden aften var drengene kommet i seng, og jeg var inde i stuen med Asbjørn, som var lidt ked. Jeg forsøgte at give ham brystet, men han blev ved med at græde, og så råbte Asger inde fra værelset: “Giv ham nu noget mælk, mor!”.
Dessertbaby
Jeg har andre kalde en efternøler for en “dessertbaby”. Det udtryk passer ret godt til min oplevelse, for selvom jeg godt kan være lidt nervøs for om han bliver for meget “enebarn” i søskendeflokken, så er jeg som mor vild med at få en efternøler. Jeg nyder det virkelig, og vil virkelig anbefale det. På det praktiske plan er det skønt med store børn, der kan hjælpe til og ikke længere kræver så meget. Men det er også bare mega hyggeligt i større grad at kunne inddrage drengene og virkelig opleve, hvor meget de nyder at have fået en lillebror (mere). Magne synes i øvrigt vi bør få en baby mere, så Asbjørn også får lov at blive storebror. Dagene går forsvindende hurtigt – for hurtigt! Og selvom Asbjørn ikke sover særlig godt, så ved jeg at alt er en fase. Helt ærligt, så er jeg overrasket over hvor godt det hele er gået. Jeg er mindre træt efter de hårde nætter og mindre stresset end jeg havde regnet med, og de fleste dage har jeg mere overskud end jeg havde som gravid. Til gengæld er her ligeså rodet og ligeså meget vasketøj som jeg havde frygtet 😉
Lillebror Asbjørn
Asbjørn er en mild og glad baby, der har let til smil og pludrer løs. Han er også en tryghedssøgende baby, der helst vil sove i min armehule hele natten, og helst sover i vikle i løbet af dagen. Til gengæld gider han så ikke sidde fastspændt når han er vågen, her vil han helst tumles med eller ligge og kigge og daske til aktivitetsstativet. Han er en stærk lille fyr og god for at ligge på maven – og har et par gange allerede vendt sig fra mave til ryg.
Be First to Comment