Skip to content

Star Wars-bluser til bestemmende brødre

Det går ikke så godt med at følge min plan for syning af efterårs-/vintergarderoben, men der har været andet der træk i mig. Og når det pludselig er blevet sommer i september, så føles det heller ikke så presserende længere.star wars bluser

På min “måske” syliste stod nattøj til børnene, særligt Magne som er ved at vokse ud af en del af sine sæt. Derfor købte jeg stof ind til at sy Star Wars-nattøj til begge drenge. Da de så stoffet havde de imidlertid andre tanker med stoffet, og beordrede i stedet at jeg syede Star Wars-bluser til dem – og de skulle være med lange ærmer. De ville gerne have at man kunne se så meget af stoffet så muligt, så de er blevet syet med lille rib i halsen og enkelt oplæg med tvillingenål i ærmer og bul. Jeg sætter virkelig stor pris på at børnene stadig er så glade for at jeg syr til dem, og derfor går jeg også langt for at opfylde deres ønsker, også selvom det så ikke altid bliver helt som jeg havde forestillet mig.star wars bluser ærme star wars bluser hals

Magne og Asger har længe været vilde med Star Wars, og derfor har jeg også været på jagt efter noget jersey-stof med Star Wars på som kunne bruges til bluser eller nattøj. Jeg har fundet en del med digital print, men det er bare ikke lige noget for mig, så jeg var ret glad da jeg fandt dette stof hos Stofdepotet. Det er nemlig lige mig. Jeg er ret sikker på at drengene også ville være ellevilde med digital print-stoffet, jeg har med vilje ikke vist dem det, så nogle ting bestemmer jeg stadig.star-wars-stof

8 Comments

  1. Dorte Dorte

    Fine bluser

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Tak, Dorte. De blev også modtaget godt af drengene 😉

  2. Hvor er de bare fine – og lækkert stof!!! Det må jeg selv lige se, om jeg kan finde! ELSKER Star Wars og har gjort det i ….mange mange år!!!! Ditto gør min mand og min knjet! Så nu må vi se, hvem der skal have Star Wars tøj, hvis jeg finder frem til stoffet – hehehe!

  3. Marie-Louise Marie-Louise

    Kære Sofie, det er bare så inspirerende at læse din blog. Tak fordi du tager dig tid (med to små børn er der formentlig ikke så meget af den) til at dele ideer, erfaringer og sejre med os andre! Jeg glæder mig hver gang, at du har nye posts!

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Kære Marie-Louise,
      sikke en utrolig dejlig kommentar. Det er dejligt at vide du sætter pris på bloggen, det er netop dét der gør det hele værd. Det er svært at vide når man sidder bag skærmen om andre end en selv sætter pris på arbejdet, så blev superglad for din kommentar 🙂
      Vh. Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *