Skip to content

Verdens nemmeste sunde romkugler

I fredags lavede Magne og jeg disse super nemme romkugler som et lille sødt indslag efter aftensmaden. De var voldsomt populære og Asger skreg hulkende da vi sagde stop efter han havde spist to romkugler. Jeg tror ikke drengene lagde det mindste mærke til at de udelukkende består af gode, naturlige ingredienser og ikke er proppet med sukker. Og endnu bedre så behøver man ikke at have kagerester for at lave dem. Jeg har brugt samme opskrift som  på træstammer jeg lavede sidste lørdag, men udeladt marcipanen. Den oprindelige opskrift er fra The Foodclub. I stedet rullede vi dem i forskelligt krymmel, og her sætter kun fantasien grænser. Det er generelt nemmest at få det mest pulveriserede til at hænge fast, således var kakaopulveret rigtig nemt, og derfor også Magnes foretrukne, mens det var noget vanskeligere med de tørrede bær. Sunde nemme romkugler

Opskrift på nemme sunde romkugler

12 små eller 6 store

Ingredienser
  • 125 gr dadler uden sten
  • 30 gr hasselnødder
  • 15-20 gr kakaopulver
  • Ca 2 tsk rom-essens (smag til)
  • Til at rulle i: Krymmel, tørrede bær, kokos, kakao eller fint hakkede nødder
Fremgangsmåde
  • Blend ingredienser til romkuglerne til en ensartet masse.
  • Form 6 eller 12 kugler og rul dem i krymmel, tørrede bær, kakao, kokos, hakkede nødder eller hvad du har lyst til.
  • Stil i køleskabet til de skal spises.

4 Comments

  1. Hvor ser de bare lækre og sunde ud! Jeg laver nogle lignende dadelkugler selv, dog med mandler og uden romessens, men halllåååå – de her ser FOR go’e ud til ikke at blive afprøvet herhjemme!

    • Sofie Sol Sofie Sol

      Haha, jeg er også fan af alle slags dadelkugler, og dadelkugler med mandler lyder også virkelig godt. Du vil blive overrasket over hvor meget lidt romessens gør ved oplevelsen 😉
      Håber de falder i god jord derhjemme – god fornøjelse 😉

      • TAK! Åh, jeg bliver ved med at glemme at indkøbe romessens, så projektet er endnu ikke afprøvet! ;-/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *