Det tror jeg du har meget ret i. Det særlige ved at have sin egen dukke er jo netop at barnet får et særligt forhold til den. Den bliver levende i barnets leg med den, men det gør alle andre dukke ikke nødvendigvis på samme måde. Min nevø fik også en (plastik)dukke da han blev 2 år, og den var en god ven for ham. Hvis han selv var bange, sagde han til dukken at han ikke skulle være bange osv. Men han leger ikke længere med dukken (nu er han 3½ år).
Det gode ved den dukke du nævner, i forhold til de hjemmelavede ulddukker, er at den kan komme en tur i vaksemaskinen. Jeg må kigge nærmere på den. Heldigvis er der endnu lidt til jul 🙂

Her er det båter (og traktorer, biler,o.l.) som blir med i bad. Og Leo får lov en gang i blandt når han trenger å bli vasket.
Kan tenke meg at det blir litt annerledes å ha sin egen dukke enn å leke med de i barnehagen? Tenker på at man kan hjelpe dem å bygge et forhold til dukken de ha selv slik at de på en måte blir en liten person heller enn bare leketøy.

Tak for svaret! Det lyder rigtig hyggeligt 🙂 Ser ud til at Magne skal have sig en dukke til jul. Jeg har de samme forbehold overfor plastik, som du nævner. Men tænker også det kan være hyggeligt at dukken kan komme med i bad.
Jeg kender godt de type dukke du nævner. Den har de i Magnes vuggestue, så jeg må holde øje med om han leger med den der.

Enda noe jeg glemte å si:
Siden Leo ikke er en babydukke blir det enklere å leke med han som kompis. Og samtidig kan han være “baby” som man må ta seg av også.
Ofte gjør han det samme med Leo som jeg gjør med lillebroren. Jeg tror det hjalp også med å forstå og bearbeide det å få en bror…

Her er Leo med på bloggen min:
http://krokodilledesign.blogspot.no/2011/07/redesign-set-til-sommerensummer-set.html

Glemte å si: lillebror (han fyller snart året) er også interessert i Leo… så han skal få sin egen myk dukke til jul.