Da han blev født fik han af sin farmor og farfar en mindre og mere “fast” Rudolf Steiner-dukke, som han også af og til leger med.
Jeg har overvejet selv at lave en ny dukke til ham, for jeg synes det kunne være så hyggeligt at han havde en dukke hans mor havde lavet, og en dukke som måske kunne ligne ham lidt. Min tanke var at han skulle have den til jul, når han er 1½ år. Men jeg er i tvivl om den er besværet værd. Derudover tænker jeg at ulddukkerne ikke er ligeså praktisk, da man jo ikke kan gøre dem ordentlig rene. Så ville det være bedre at købe en plastikdukke med ham, som kan vaskes og komme med i bad?
Er der nogen drengemødre der har erfaringer med små drenge og dukker? Eller andre der har erfaringer med Steiner-dukker vs. plastikdukker?
Har en gutt som fikk en dukke til jul da han var 1 1/2. Jeg liker ikke plastdukker. Jeg er ikke så glad i plastleker (bortsett fra lego, da vet jeg at det ikke er farlige stoffer i plasten og dessuten er det en genial leke…men back to topic.
Han fikk da altså en (empati)dukke av (svenske?) joyk. Han som heter Leo: http://www.scandictoys.de/joykpuppen/puppen-mit-38-cm-groee/joyk-puppe-leo.php
En grunn til at det ble en sånn dukke var at det er en gutt. Den er myk, man kan kose med han og han er fin.
Han er da også veldig glad i den lille vennen sin, tar han men på tur og bærer han i sjal når jeg bærer lillebror. Det er også helst Leo han vil kose med når han legger seg.
Og nå (han fyller 3 år om ikke lenge) har han begynt å parte med dukken og late som om han svarer – det er så søt 🙂
Glemte å si: lillebror (han fyller snart året) er også interessert i Leo… så han skal få sin egen myk dukke til jul.
Enda noe jeg glemte å si:
Siden Leo ikke er en babydukke blir det enklere å leke med han som kompis. Og samtidig kan han være “baby” som man må ta seg av også.
Ofte gjør han det samme med Leo som jeg gjør med lillebroren. Jeg tror det hjalp også med å forstå og bearbeide det å få en bror…
Her er Leo med på bloggen min:
http://krokodilledesign.blogspot.no/2011/07/redesign-set-til-sommerensummer-set.html
Tak for svaret! Det lyder rigtig hyggeligt 🙂 Ser ud til at Magne skal have sig en dukke til jul. Jeg har de samme forbehold overfor plastik, som du nævner. Men tænker også det kan være hyggeligt at dukken kan komme med i bad.
Jeg kender godt de type dukke du nævner. Den har de i Magnes vuggestue, så jeg må holde øje med om han leger med den der.
Her er det båter (og traktorer, biler,o.l.) som blir med i bad. Og Leo får lov en gang i blandt når han trenger å bli vasket.
Kan tenke meg at det blir litt annerledes å ha sin egen dukke enn å leke med de i barnehagen? Tenker på at man kan hjelpe dem å bygge et forhold til dukken de ha selv slik at de på en måte blir en liten person heller enn bare leketøy.
Det tror jeg du har meget ret i. Det særlige ved at have sin egen dukke er jo netop at barnet får et særligt forhold til den. Den bliver levende i barnets leg med den, men det gør alle andre dukke ikke nødvendigvis på samme måde. Min nevø fik også en (plastik)dukke da han blev 2 år, og den var en god ven for ham. Hvis han selv var bange, sagde han til dukken at han ikke skulle være bange osv. Men han leger ikke længere med dukken (nu er han 3½ år).
Det gode ved den dukke du nævner, i forhold til de hjemmelavede ulddukker, er at den kan komme en tur i vaksemaskinen. Jeg må kigge nærmere på den. Heldigvis er der endnu lidt til jul 🙂
Pingback: En lille ny… |