I foråret så Asger Frost for første gang, og siden da han været meget optaget af filmen. Eller mere præcist af Elsa og Anna, for det er særligt dem der får den store opmærksomhed. Da vi var i Mexico var der merchandise med Elsa og Anna overalt. I Mexico foregår rigtig meget af handlen hos gadesælgere eller på markedspladser, og her var der overraskende meget med de elskede Disney-figurer. Faktisk var alt der var henvendt til børn iklædt Disney-beklædning (eller Nickelodeon, Cartoon Network el.lign.) på den ene eller anden måde. Pinataer som hundene fra Paw Patrol, skoletasker med Elsa, balloner med Minecraft, karrusellaer med superhelte, sko med Lynet McQueen, pandekageboder med Peter Plys osv. osv. Faktisk var det lidt skræmmende at se hvordan udstyr til børn blev pakket ind på den måde, men det er lidt en anden snak. Asger fik i hvertfald en masse ønsker i Mexico om nye ting med Elsa og Anna, og udpegede også dagligt mange nye ting som han ønskede sig. Det blev dog kun til en ballon med Elsa og Anna, en tur i en Elsa og Anna-karrusel og en pandekage fra en bod der var malet med de yndige prinsesser. Luften er nu gået ud af ballonen og hænger over hans seng. Han er virkelig en sand fan.
Til hans fødselsdag stod Lego med Elsa og Anna allerhøjest, og i dagene op til spurgte han mange gange om jeg nu havde husket at skrive det på. Det havde jeg naturligvis, og på dagen fik han ikke mindre end tre Lego Frost-sæt og en lille, blød Elsa-dukke. Så han var temmelig lykkelig, og dukken har været med i seng hver aften og med i børnehave. Men alligevel var han ærgerlig over at han ikke havde noget tøj med Elsa på. Sådan virkelig ærgerlig.
Så jeg gik på udkig efter noget tøj med Frost som jeg kunne købe til ham, men opgav hurtigt, da jeg kun fandt kjoler, bluser med pufærmer og pigeundertøj. I stedet gik jeg på stof-jagt, og fandt en rest stykke stof med Elsa og Anna, som var tilpas afdæmpet til at jeg kunne leve med det. Asger var lykkelig da han så det, og proklamerede straks at han ville have både bluse og bukser i stoffet. Så meget stof var der dog ikke. Min tanke var egentlig at han kunne få undertøj eller nattøj i stoffet, men det ville han ikke, for som han sagde, “så er der jo ikke så mange der kan se det”. Med det argument vandt han, og min idé om at nedtone designet i form af ensfarvede ærmer eller lignende blev også manet til jorden. Han fik sin bluse lige som han ville – og har også bestilt en t-shirt!
Jeg er virkelig taknemmelig for at jeg stadig kan sy noget til børnene, som bringer så stor lykke, også selvom jeg indimellem må gå på kompromis med mine egne idéer og æstetik. At jeg kan sy noget til dem som de brændende ønsker sig, og ikke kunne få andre steder, giver i den grad mit arbejde værdi! Og jeg synes nu også han ser skøn ud i blusen.
Be First to Comment