Skip to content

Nyt nattøj med nuttede giraffer

Da jeg første gang så stoffet med giraffer hos Stof2000, synes jeg næsten der stod skrevet nattøj på det. Girafferne står blandt stjerner og måner, og jeg kommer til at tænke på “Elefantens vuggevise”, hvor zebraen tager sin stribede pyjamas på. Mon ikke girafferne på stoffet har taget deres prikkede nattøj på? Men jeg var også lidt i tvivl om stoffet var for nuttet til nattøj til to drenge på 3,5 og 5,5 år. På den anden side burde jeg vide bedre, for drengene er ret vilde med nuttet nattøj, eller alt andet nuttet for den sags skyld. Magne er ved at vokse ud af det meste af sit nattøj, og da jeg havde ham med i Stof2000 i en anden anledning, fik han lov til at vælge stof til et nyt sæt nattøj til ham selv og Asger. Jeg gav ham frit valg, og nævnte ikke selv girafferne, nu skulle han have lov at vælge. Faktisk havde jeg nok regnet med at han ville vælge de seje hajer, de batman-lignende masker eller stoffet med robotter. Men det kom heller ikke ligefrem bag på mig, da han valgte girafferne. Hvad der til gengæld kom bagpå mig var, hvor meget stof der er begyndt at kræve at sy sådan to sæt nattøj til drengene! Jeg startede ud med at købe 2 meter stof, og måtte siden forbi Stof2000 for at supplere igen. Vi er i øvrigt oppe i str. 5 og 8 år (Meedoms “Børnetøj”), og så er ærmerne på Asgers bluse endda lidt til de korte side. Sammensætningen er rib er lidt tilfældig efter hvad jeg havde tilbage på lageret.  Til sidst et billede af Asger i nattøjet – og ja, han har nattøj på og spiser is. Det er dog ikke fra om morgenen, men fra da Asger og Magne havde skoldkopper, og gik rundt i nattøj hele dagen.

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *