Skip to content

Sengerand i patchwork

IMG_3022

108 lapper er blevet syet til en 360 cm lang sengerand til Lillebrors seng. Hold da op et klippearbejde! Men jeg synes nu at arbejde har været ret hyggelig, og det gode ved sådan et projekt er at der er mange forskellige stadier og processer i tilblivelsen. Det har dog været lidt træls at skulle stryge så meget her i varmen, særligt fordi det tager lang tid med mit gamle strygejern. Men det er nu også godt at blive færdig, og jeg er blevet ret godt tilfreds med resultatet.

IMG_2999
Foreløbig er sengeranden foldet rundt, men den kan nå hele vejen rundt når Lillebror skal sove med tremmerne for sengen
IMG_3006
Sengerend i babyseng
Forsiden er patchwork, mens bagsiden og kanterne er stjernestof. Sengeranden er 30 cm høj og fyldt med hobbyskum fra Jysk Sengetøj. Hobbyskummet er en tynd madras (3 cm høj), som jeg har klippet i to lange stykker med en højde på 30 cm, og herefter brugt som fyld. På den måde bliver sengeranden dejlig tyk og kan stå selv (i stil med sengerande fra Sebra o.lign.), men det er noget billigere løsning end dem man kan købe. Sengeranden koster på denne måde 129 kr. plus udgifter til stof.
IMG_3015
IMG_3017

Jeg har syet den i samme stil som den sengerand jeg lavede da Magne var lille, Lillebrors er bare holdt i blå og sorte farver, hvor Magnes er grøn og sort. Den er også siden hen blevet fyldt med hobbyskum, da det var besværligt med bånd i Kili-sengen. I Lillebrors seng er det ikke nødvendigt at den selv kan stå, men den tyk rand beskytter også godt hvis man sover uroligt – det viste sig i hvert fald at være rigtig godt med en tyk rand til Magne.

6 Comments

  1. Pia Pia

    Hold op den er flot! Jeg skal selv i gang med en sengerand til en veninde, den skal dog bare være i samme stof hele vejen rundt 🙂 vh Pia

  2. Den er blevet rigtig flot 🙂

  3. […] at jeg syede bukserne. Magne havde udtrykt et ønske om at jeg flyttede de blå biler fra Asgers sengerend over på hans egen, men da det jo ikke lige lader sig gøre, tænkte jeg at han måtte have noget […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *