Det er nemt, selv at lave wallstickers af hyldepapir, som man kan dekorere møbler el. lign. med. Jeg har brugt det til at shine et klædeskab op på Magnes værelse.
Alt hvad man skal bruge er:
En skabelon
Saks og papir
Hyldepapir (fx fra Tiger)
1. Start med at tegne en skabelon eller find en på nettet. Jo simplere modellen er, jo nemmere bliver det selvfølgelig.
3. Klip motivet ud.
4. Bestemt hvor motivet skal sidde fast, og tegn evt. op med blyant der kan viskes ud. Start med at bøje noget af bagsiden (det ternede), gør det der, hvor der er den største lige flade. Dermed kan du nemmere river bagpapiret af i en glidende bevægelse.
5. Nu er motivet klar til at blive klistret fast. Start med at sætte motivet op, der hvor du netop har bøjet bagsiden ned. Hiv langsomt i bagsidepapiret, mens du glatter motivet ud. Vær opmærksom på at der ikke kommer luftbobler ind under motivet. Når hele motivet er sat fast kan du forsigtigt løfte papiret af, hvis der er kommet luft ind under.
6. Færdig!
Jeg håber gennemgangen gav meningen. God fornøjelse!
Hej Sofie
Ved du om hyldepapir også kan bruges på væggen? Tror du det er til at få af uden at hive tapet med?
Kh.
Martina
Hej Martina.
Jeg har desværre ingen erfaringer med hyldepapir på væggen. Jeg tænker der nok er forskel på hvor stærkt hyldepapiret klistrer, alt efter hvor det er fra. Det hyldepapir jeg har brugt fra Tiger, var meget nemt at få af skabet, men det er jo også galt. Jeg tror jeg ville forsøge mig på et lille stykke tapet, et sted der ikke er synligt, fx. bag et møbel hvis det er muligt?
God fornøjelse med det.
Mvh. Sofie
Tak for dit svar, Sofie. Jeg prøver mig frem.
God dag.
I min jagt efter gode motiver til at klippe ud i tapet og sætte op på væggen i børneværelset, faldt jeg over dit fine elefantbillede. Glæder mig til at prøve det 🙂
I min jagt efter gode motiver til at klippe ud i tapet og sætte op på væggen i børneværelset, faldt jeg over dit fine elefantbillede. Glæder mig til at prøve det 🙂
Tak for din søde kommentar 🙂 Held og lykke med projektet. Dejligt at kunne inspirere lidt 🙂