Inspiration af syning af sommertøj til voksne

Jeg har sjældent tid til at gå ud at shoppe tøj til mig selv, men forleden dag arbejdede manden hjemme så jeg fik ham til at lytte efter Asger mens han sov middagslur, og så drønede jeg ind i byen for at kigge efter sommertøj. Men kom helt tomhændet hjem – og da jeg virkelig mangler noget, satser jeg på at sy lidt af det selv. Jeg har netop købt noget lækkert stof hjem fra Stofdepotet som skal blive til henholdsvis kjole og bukser. Men vægelsindet som jeg er, er jeg i tvivl om hvilke mønstre jeg skal kaste mig over

Dette lækre, lækre stribede stof i en blanding af bomuld og silke skal blive til et par løse sommerbukser. Men er i tvivl om det skal være shortsmønsteret fra Make it Perfect – ændret til bukser, som de blomstrede på billedet. Eller det afprøvede chinos-mønster fra Onion, som jeg også selv har syet bukser i før.

Bukser

 Det blå viscosejersey skal blive til en dejlig, let kjole, men er her i tvivl om det skal være mønsteret fra Make it Perfect (den grå kjole) eller skjortekjolen fra StofogStil, med inspiration fra Libbie. Jeg ville gerne sy den fine skjortekjole, og har haft mønsteret liggende i mange år, men er i tvivl om det er for avanceret, og særligt knaphuller i det tynde og levende viscosejersey er jeg lidt nervøs for.

Skærmbillede 2014-05-25 kl. 21.48.06

Hvor køber man i øvrigt sommertøj hvis man ikke er til dyreprint, neon eller hotpants?

3 kommentarer til “Inspiration af syning af sommertøj til voksne”

  1. Ahrmen hvor er du bare sød Sofie!!!
    Tusind tak for link <3
    Jeg tænker go for it. Den jersey jeg brugte til min kittelkjole er også lidt tynd i det.
    Mit mønster har også lagt i over 1 år, jeg tænkte også omg alle de dele kommer jeg aldrig igennem, men med tungen lige i munden, kaffe indenfor rækkevidde og så skrev jeg navn på alle dele. Undlod brystlommerne fordi jeg tænkte det blev for meget i første omgang.
    Det kan du altså sagtens!
    Glæder mig til at se din version 🙂
    kh Libbie

    1. Tak for dine søde ord 🙂 Og tak for tilliden. Tror jeg kaster mig ud i det. Desværre når jeg det ikke inden vi tager på ferie (i overmorgenen!!) som jeg havde håbet, men forhåbentlig får jeg syet en inden sommeren er omme. Tror jeg skal tage mig god tid og ro til det, så jeg kan ende med et resultat som jeg er tilfreds med 🙂

  2. Pingback: Nemme nederdel |

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *