Strikket hue med øreklapper

Drengene har været syge og snottede på skift, og skiftedes til at vågne om natten om hosteanfald. Og så ved man at efteråret er i gang – på godt og ondt. Egentlig kan jeg godt lide efteråret. Det er ikke meget der er så smukt som et træ beklædt af blade i alle nuancer af gul, rød og brunt. Og jeg elsker det særlige lys der kun er om efteråret, og følelsen af en glat kastanje i lommen. Og efter en lang og varm sommer er der også noget hyggeligt ved at tænde stearinlys og drikke varm te til eftermiddagsmaden. Det må jeg huske mig selv på, når det bliver november og jeg med garanti bliver træt af mørke, klude og blæst.

Til efterårsvejret har jeg strikket en lille hue med øreklapper til Asger. Eller lille er den faktisk ikke, tværtimod er den blevet lidt til den store side og passer egentlig perfekt på storebror Magnes hoved, men jeg synes han er blevet for gammel til den type huer, og så må han i øvrigt heller ikke bruge den i børnehaven. (Gad vide hvornår jeg lærer at lave en strikkeprøve først). Så altså, Asger har fået den, og selvom den er lidt stor kan han fint bruge den, og så kan den jo også bruges til foråret. Den er strikket af resterne fra de bamser jeg har strikket.