Endelig, endelig er jeg blevet færdig med den strikkede vest som jeg begyndte på engang i efteråret. Jeg synes faktisk det har været virkelig kedeligt at strikke vesten, det var først ved raglanærmer at den blev sjov at strikke. Vesten er super nem at strikke, men jeg synes det gik meget langsomt fremad på pind nr. 3. Man strikker vesten på rundpind, hvilket er ret smart, men det gør det sværere at fornemme en progression og forstærker fornemmelsen af at strikke det samme igen og igen og igen… Men for de mere rutinerede strikkere er det sikkert et nemt og hurtigt projekt. Og resultatet er jeg godt tilfreds med. Denne er endnu ikke prøvet på Magne (jeg nænner ikke at proppe ham i uldtøj nu), men den er dejlig lang og kan strækkes meget, så jeg tror den kan holde længe endnu.
En Gustav-vest til Magne
Opskriften kan findes gratis her: http://www.silkeborg-uld.com/index3.php – under Opskrifter, herefter kan man finde den under New Zealand lammeuld, og vesten hedder Gustav