Asger 2 måneder

IMG_3833

I mandags blev vores lille Asger 2 måneder. Han er stadig en glad, tilfreds og relativt nem baby. Vi træner i øjeblikket på at lære ham at sove alene om dagen (dvs. uden at ligge hos os eller i viklen), og det går fremad, selvom han stadig kun kan tage korte lure på højest en halv time. Til gengæld er han super god til at ligge på aktivitetstæppet og pludre til spejlet eller legetøjet, og kan sagtens underholde sig selv længe nok til at jeg kan nå i mad eller lave frokost. Det bedste han ved er dog når nogen snakker med ham, så finder han det helt store smil frem og masse af søde pludrelyde og små grin.
Han kan holde hovedet selv, og løfter det flot når han ligger på maven. Og så har han for alvor fået øje på sine hænder, som han kan bruge lang tid på at beundre.
Da sundhedsplejersken var her i sidste uge vejede han 5,7 kg. (et helt kilo mindre end Magne på samme tidspunkt!) og var 60 cm lang.

Asger 2 måneder

En uge gammel – og 2 måneder gammel. Der er allerede sket en hel del…

2 kommentarer til “Asger 2 måneder”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *