Jeg har syet et baby patchwoktæppe i blå nuancer. Firkanterne har ligget klippet ud noget tid, men nu er de syet sammen og har fået dejlig blød fleece på bagsiden. Jeg skrev ud i et andet indlæg om gode råd til bagsiden af tæppet, og endte med fleecen. Jeg ville selv synes det var mest anvendeligt med fleece som er dejlig blødt og varmt, hvor tæpper med pladevat bliver en smule mere stive i det og ikke egner sig som “puttetæpper”, men er gode at lægge på gulvet som legetæppper. Men altså det endte med fleecen, og jeg synes selv det er blevet et ret fint tæppe. Jeg har quiltet det to steder for at holde forside og bagside lidt sammen, og desuden syet en pyntestikning hele vejen rundt. Tæppet er 70 x 100 cm, og har altså samme mål som en babydyne. Det er fint at bruge i barnevognen for ekstra varme på kolde dage, som hyggetæppe i sofaen eller som en let dyne på de varme dage. Vi har selv brugt tæpper rigtig meget til vores børn.Der er ikke nogen babyer på vej i omgangskredsen, så jeg har planer om at sætte det til salg. Jeg er dog meget i tvivl om prisen på sådan et tæppe. Det er jo et kæmpe arbejde at sy, så tidsmæssigt kan det ikke betale sig. Har I nogen erfaring med at sælge tæpper eller andet håndværk? Hvad ville I synes var en rimelig pris at tage for det?
Jeg har selv syet flere tæpper, som jeg har sat til salg i min egen Facebook gruppe – jeg begyndte med at udlodde ét i en konkurrence og der var STOR interesse for at vinde. Jeg har stadig de andre til salg, tror folk synes de er for dyre og de forstår ikke det store tidsforbrug.. Men held og lykke;)
Det er også min fornemmelse. Jeg forstår det egentlig godt, for der er også grænser for hvor meget jeg selv ville give for at tæppe, på den anden side er der også grænser for hvor lidt jeg vil sælge det for 😉
Lige præcis 😉
Pingback: Grønt patchworktæppe - Hyggefabrikken
Hej Sofie. Jeg er faldet over dine patchwork tæpper både i blå eller grøn og jeg synes simpelthen de er så flot, at jeg er meget interesseret i at købe et af dem – men har du fundet ud af hvad prisen skal være? 🙂
Smuk farve og mønster! Tæpper kan være virkelig forskellige. Jeg holder mest af uldne, fordi de er meget varme og perfekte til vinter og efterår.