Boys Month: Præsentation

I år har jeg meldt mig til Boys month hos Frk. Turkis, som jeg også deltog i for to år siden. Vi er allerede en uge inde i juli, men dette er mit første indlæg. Jeg brugt selv sidste Boys Month til at opdage nye blogs og finde ny inspiration. For nye læsere vil jeg kort præsentere mig selv og bloggen.

Mine drenge i hjemmesyet nattøj

Bloggen startede jeg for over 3 år siden, da jeg var gravid med mit første barn. Min mand siger altid, at jeg er den bedste i verden til at hygge. Og hygge spiller da også en ret central rolle i vores liv. Hygge er noget jeg sætter rigtig høj pris på! Alt hvad jeg frembringer af kreative ting, bliver (næsten) udelukkende lavet fordi jeg synes det er hyggeligt. Produktionen kan dog på ingen måde måle sig med en fabrik, synes jeg alligevel at navnet passer godt. Jeg nyder at være kreative, og det er bloggens oprindelige udgangspunkt. Jeg syr først og fremmest, og mest til mine egne drenge. Men jeg kan også finde på at strikke, hækle, tegne eller på andre måder udfordre mine kreative evner. Bloggen handler dog også om hverdagen med mine to små drenge, Magne på 3 år og Asger på 11 måneder, og alt hvad den indebærer på godt og ondt. Til daglig  studerer jeg på ITU, men er lige nu på orlov og går hjemme med Asger.

Jeg har allerede klippet ud til et par projekter, som jeg håber at få tid til at køre igennem symaskinen. Men planlægger også nogle opsamlende indlæg af de drengeting der allerede er produceret.

Og til nye læsere – velkommen til!

This article has 6 comments

  1. FrkTURKIS Reply

    Rigtig fin præsentation Sofie – dejligt, at du har lyst til at være med igen og nu med to skønne drenge 🙂 Husk, at der ikke er noget press mht. antal indlæg og du er meget velkommen til at vise drengeting fra det sidste års tid frem igen evt. i collager 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *