Endelig barsel

I mandags afleverede jeg min eksamensopgave, og så kunne jeg endelig holde barsel. Det var efterhånden ret tiltrængt. Jeg har endnu ikke haft tid til de store kreative udskejelser, men til gengæld har jeg nået en masse praktiske og hyggelige ting. Jeg har haft hyggelige besøg, været på hyggelige besøg og nydt sommervejret på tagterrassen. Jeg har fået lavet en masse mad, så fryseren nu er helt proppet – det er jeg sikker på at vi bliver glade for når den lille er her. Puslepladsen er gjort klar. Tasken til hospitalet er (næsten) klar. Indkøbslisten til den lille er næsten klaret. Så måske bliver der lidt mere tid til det kreative i den næste tid, selvom overskudder og energien ikke længere er så stort. Men jeg nyder barslen i fulde drag, og selvom jeg ikke har lyst til at gå meget over tid, må han gerne blive derinde lidt endnu.

hindbærsnitter
Lidt forkælelse er der også blevet tid til – her dejlige hjemmebagte hindbærsnitter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *