Jeg har strikket Grys jakke fra bogen “All you knit is love” til Asger. Jeg faldt for den fine hætte og den lille lomme, og havde allerede lyst til at strikke den da Magne var lille, men var ikke sikker på at jeg kunne finde ud af det. Nu har jeg kastet mig ud i det, og det var faktisk slet ikke svært. Det tog dog en evighed at strikke hætten, faktisk ligeså længe som resten. Men fin er den blevet. Asger har haft feber de sidste dage, så jeg har endnu ikke kunnet nænne at i føre ham den varme uld cardigan.