Morgendrenge i hjemmesyet nattøj, og rod i stuen |
Næste fredag flyver vi til Barcelona med børnene, og jeg glæder mig meget til at opleve byen og holde ferie med familien. Men der måtte altså godt være lidt længere tid til afrejsen. Jeg savner nogle gange at kunne glæde sig betingelsesløst til noget, sådan som børn kan, for jeg synes altid at jeg mangler dage før rejser, højtider og fødselsdage. Denne gang er der dog ekstra meget at nå, for når vi tager afsted, så rykker der håndværkere ind for at lave vores bad, og vi skal stadig have afklaret nogle detaljer omkring badet og måske en tur forbi et byggemarked. I morgen tager vi så til Thy med svigerfamilien, og er hjemme igen mandag. Onsdag er min på arbejde hele dagen, og torsdag skal vi på skovtur med vuggestuen. Udover at pakke og planlægge bad, har min mand også en bunke eksamensopgaver der skal rettes inden onsdag. Når vi kommer hjem fra Barcelona tager vi til Fyn i weekenden til Bryllup og derefter stort set direkte i sommerhus i 10 dage, hvor vi også skal fejre Magnes fødselsdag. Så alt det skal der også være styr på inden vi rejser. Jeg tror først jeg kan slappe rigtig af når vi sidder på flyet på vej til Barcelona, og der forhåbentligt er styr på det hele. Men først venter der 6 timers rejse i morgen.
Next stop: Thy
Kom tilfældigvis forbi og det er ikke fordi jeg vil blande mig…men hvorfor ikke droppe skovturen med vuggestuen? Tror dit vuggestuebarn er lidt ligeglad og hvis han kunne vælge ville han nok foretrække en mor, som stressede lidt mindre… 🙂
Det gjorde du så alligevel 😉 Det er min drengs sidste dag i vuggestuen samme dag som skovturen, så tror faktisk han ville syntes det var rigtig ærgerligt ikke at være med sammen med alle de andre. Og han er næsten 3 år, så det betyder noget for ham at være med til den slags.