Kids Month – Batman nattøj

Magnes yndlingsfarve er rød, og ligesom mange andre fireårige drenge er han optaget af superhelte. Så da jeg så dette stof tænkte jeg straks på Magne. Jeg har det dog ret blandet med at frivilligt at købe den slags meget kommercielle ting til mine børn. Jeg har ikke som sådan noget mod at de går i tøj med  Supermand eller Lynet McQueen, men jeg vil bare nødigt købe det til dem, og helst ikke have det på det tøj jeg syr til dem. Når jeg selv syr synes jeg det er rart at det netop ikke er klistret til med kommercielle symboler. Er der mon andre der har det ligesom mig? Men da dette Batmanstof så blev sat ned til 50 kr/meteren og ovenikøbet var rødt, så slog jeg alligevel til. Og jeg blev selvfølgelig populær hos Magne. Nattøjet måtte på med det sammen, så på billederne er det lidt krøllet fordi det lige måtte en tur i vaskemaskinen inden det kunne foreviges. Batman nattøjJeg har syet det i størrelse 6 år, så det er en smule stort til Magne. Jeg plejer bare at lægge bluserne op med tvillingenålen, men denne gang har jeg sat rib forneden på blusen. Det fungerer rigtig godt på en natbluse, for så kryber den ikke op i løbet af natten.Batman nattøj pippingMagne i batman nattøj

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *