I efterårsferien fik vi ordnet de sidste ting på Magnes værelse. Jeg er blevet meget tilfreds med værelset, som både er blevet hyggeligt og velfungerende. Det bedste er, at værelset kan vokse med Magnes og vores behov. Der er stadig plads til mere opbevaringsplads eller en seng mere, når den tid engang kommer.
Værelset er godkendt af Magne, som hygger sig ved at lege derinde og allerede er god til at finde rundt i forskellige kurve, poser og hylder.
Hyggekrogen, som jeg også har vist her, bliver brugt flittigt. Her sidder vi hver aften og hygger med bøger inden sengetid. Lyskæden har vi købt i Thailand, med en lille Magne hængende i Baby-Björn på maven. Dengang var han, naturligvis, ikke særlig interesseret i den. Men nu synes han den er meget spændende, måske næsten for spændende. Da han opdagede den på værelset, udbrød han glad “bold”, og for hen og rev de første tre lamper af.
Sydamerika-kortet hang oprindeligt over vores seng, men mens vores seng er blevet fortrængt fra værelset, er kortet blevet hængende. Manden og jeg har været på to lange ture sammen i Sydamerika på samlet 9 måneder, og fik kortet efter vores sidste rejse.
Da jeg tog billeder inde på Magnes værelse, slog det mig hvor mange elefanter der er derinde. Der er elefanter på skabene, elefanter oven på puslebordet, elefanter på sengerenden, elefanter på snor over sengen og Magne sover med sin elefant-sovebamse.
Det ser godt nok dejligt ud – flot arbejde. Virkelig hyggeligt og skønt – kart at han er vild med det 🙂
X
Margit fra Creative Tai
Tak, vi er også rigtig glade for det 🙂
Hvor ser det lækkert ud – det er bare så dejligt når børneværelset fungerer og man kan se, at de nyder at være derinde :o)
Tak. Ja, det er virkelig vigtigt at børneværelserne fungerer, og så er det også rart når både børn og voksne kan lide at være der 🙂
Sikke et lækkert og stort værelse han har, fyldt på med lækre sager. 🙂 Jeg kan godt forstå han kan lide at være derinde.
Tak. Ja, det er et dejligt stort værelse, også selvom vi stadig har to klædeskabe stående derinde.
Pingback: Børnenes deleværelse |
Pingback: To børn på et værelse |