Mere tøj til brødre

Bluser med gravkøer og dumpere

Magne syntes det var fantastisk da jeg havde syet matchende bukser til ham og Asger – og synes også at jeg burde have syet noget til hans far. I stedet har jeg syet nogle matchende bluser til børnene. Egentlig har jeg altid haft det lidt stramt med matchende tøj til søskende, men Magne elsker det, og når stoffet alligevel er fremme og maskinen trådet, så er det altså nemt lige at sy to ens bluser. Og helt ærligt, så er de altså også ret søde når de matcher.

Denne gang er det blevet til to bluser med gravkøer og dumpere, og stribede ærmer. Jeg er ved at være en smule træt af raglanbluser, med print på maven og ensfarvede/stribede ærmer, men samtidig er det bare så nemt at sy og en god måde ikke at bruge alt det fine (og dyre) printede stof på. For at variere bare en smule over samme tema, har jeg syet almindelig ærmer denne gang.

Magnes bluse har fået rib i hals- og ærmekant.

Detalje fra Magnes gravkobluse
Detalje fra ærmet på Magnes gravkobluse

Og Asgers bluse ribrouleau i hals- og ærmekant, desuden har hans bluse trykknapper i, så den er nemmere at give ham på, mens han flygter.

Knapåbning på bluseDetalje på ærme med ribrouleau

11 kommentarer til “Mere tøj til brødre”

  1. Hvor er de fine:)
    He he, ja før jeg selv fik to drenge havde jeg også svoret at søskende tøj ikke var noget for mig! Men virkeligheden er at de ser så søde ud, de elsker samhørigheden og det er også en ret smart måde at få brugt stoffet på;)

  2. Hvor er de fine. Jeg har også selv haft det lidt anstrengt med søskendetøj, men jeg kan ikke længere lade være – for at gøre det endnu værre er det også blevet til lidt mor/datter tøj… Mest når der var små rester, der skulle bruges.. Min idé var nu at vi ikke skulle have det på samtidigt, men det vil min datter rigtig gerne..

    1. Haha. Jeg har også syet en nederdel til mig selv, og af resterne fra stoffet blev det til bukser til begge drenge. Og det havde vi også på en dag alle tre. Magne synes det var fantastisk at vi matchede – og jeg håbede bare at der ikke var nogle der lagde mærke til det 😉

  3. Pingback: Børnenes deleværelse |

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *