Mini bondegårdsbesøg

Herhjemme er tingene gået lidt langsomt den sidste tid. Efter at Magne var begyndt at sove godt om dagen, og mere acceptabelt om natten er det pludselig vendt igen. For et par uger siden begyndt han pludseligt at sove dårligt fra den ene dag til den anden (selvfølgelig lige efter sundhedsplejersken havde været her, og vi havde pralet af hans gode søvn). Eftermiddagslurene har nogle dage kun været en halv time, han er vågnet utallige gange i løbet af aftenen og natten, og har toppet den med at vågne før seks om morgenen. Puh. Oveni det har han fået konstateret astmatisk bronkitis, og har nogle aftener haft hosteanfald på en time. Vi har fået medicin til ham som skal indtages gennem en maske, men han bliver fuldstændig arrig når han ser masken, så vi kan ikke få ham til at trække vejret igennem den. Tilgengæld er han glad for at lege med den når han vågner om morgenen. Men i dag har han sovet rigtig godt til middag, to lurer af fornuftig varighed. Han er faldet let i søvn og vågnet grinende. Det er skønt. Så måske er det ved at vende igen, og forhåbentlig kan han sove bedre i nat.

Mens Magne sov sine lange formiddagslur, besluttede vi tage på bondegårdsbesøg i dag. På Amager ligger der en bemandet legeplads på en gammel bondegård hvor de har dyr. Den ligger tæt på en metrostation, så vi kunne nå frem og tilbage mellem Magnes to lurer. Det var helt perfekt, og vi kommer helt klart igen. Vi startede med at spise madpakker – Magne er helt vild med rugbrødsmadder for tiden.

Bondegårdsbesøg
Frokost i det grønne
Efter frokosten var vi klar til at kigge nærmere på dyrene. Magne var dog ikke særligt imponeret af dyrene, faktisk synes han metroturen derud og de små pinde på græsplænen var mere interessante.
Bondegårdsbesøg
Bondegårdsbesøg
Sku’ det være noget?
bondegårdsbesøg3 bondegårdsbesøg-horz
Så var det sjovere at få lov at lege selv.

bondegårdsbesøg7

Hvis der er andre der skulle have lyst til at se den fine legeplads med dyr, så kan se nærmere her: http://www.bonderen.dk/

Hjemme igen var humøret stadig højt, og Magne hjalp far med aftensmaden.

den lille køkkenhjælper

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *