Der har været stille på bloggen i lidt over 2 måneder. Jeg rammer vist altid en periode omkring november, hvor bloggen ligger urørt hen. Manglen på dagslys gør det svært at tage billeder, og som regel begynder juletravlheden at sætte ind, ligesom der typisk er opgaver der skal færdiggøres inden jul. I år har vi haft ekstra meget om ørerne op til jul. Jeg har et halvfærdigt indlæg liggende om de glutenfri pebernødder vi bagte, men jeg tror det får lov at forblive en kladde indtil næste jul. Det er ligesom lidt passé nu. Til gengæld vil jeg gerne vise noget af det frem som er kommet i gennem maskinerne i mellemtiden. Jeg mangler stadig det der dagslys til at få taget nogle flere billeder, så det kommer drypvis når jeg får muligheden.
Men nu skal det først handle om to par mini Hudson pants jeg har syet til drengene. Asger har allerede et andet par, som jeg blev super tilfreds med. Disse er faktisk blevet endnu lækre. Den grå isoli holder nemlig bedre i vask, og bliver ved med at være tyk, blød og lækker. Hver gang han har dem på (og det har han haft meget) så får jeg lyst til at sy et par lignende til mig selv.Magne er meget glad for de militærbukser jeg har syet til ham, men de er en smule tynde og derfor lidt for kolde nu. Derfor har jeg syet et par militærbukser i isoli til ham også. Disse er dog ikke nær som militær-agtige, som det andet par. Der har ingen særlige detaljer, men er et par gode, varme og bløde bukser som er gode at tumle i og stadig se sej ud i, og det er heller ikke uvæsentligt. Bukserne er virkelig hurtige og ligetil at sy, og samtidig så synes jeg de er så smarte og sidder virkelig godt. Asgers første par er dog en smule stramme når han har lange underbukserne indenunder, så tror jeg skal have syet nogle flere i størrelsen større. Det skyldes dog også at det isoli jeg brugte til det første par, ikke er af en god nok kvalitet og der er blevet ret stift i det allerede, og de giver sig derfor ikke så meget når han har dem på.