Forleden holdt Magne en fridag, og så ville han gerne bage – og pynte – blåbærmuffins |
I tirsdag startede jeg på universitetet igen. Dog kun en dag om ugen, i fire timer, for jeg er stadig på barsel. Men jeg mangler et fag, og for at det hele kan gå op i sidste ende er jeg nødt til at tage det nu. Samtidig er min mand på barsel, indtil slutningen af marts, og kan tage sig af Asger mens jeg er afsted, og når jeg skal forberede mig. Jeg havde ikke meget lyst til at tage afsted, eller faktisk slet ikke lyst. Det syntes allerede så langt væk. Og det var lidt skræmmende sådan at skulle ud i den virkelige verden igen og tænke kloge, sammenhængende tanker. Heldigvis var det slet ikke så slemt at være afsted, og jeg nåede ikke at savne min lille Asger – og han havde heldigvis heller ikke savnet mor, da han havde sovet det meste af tiden.
Men det er samtidig en ny og mindre stresset hverdag. Særligt er jeg lykkelig for ikke længere at skulle slæbe en skrigende Asger frem og tilbage til vuggestuen, og konstant ødelægge hans lure. Og det er så skønt at have god tid til Magne. Det er dejligt at kunne cykle hen til vuggestuen og hente ham i fred og ro, tage på biblioteket eller legepladsen unden at bekymre sig over om Asger vågner.
Og når Far går hjemme, ja så må han også gerne blive vækket om natten. Så det gør jeg nu. Ikke bare for sjov, men fordi vi lige nu kører benhårdt på at lære Asger nogle bedre søvnrutiner om natten (som blandt andet indebærer ikke at ligge med et bryst i munden hele natten).