Magne vokser virkelig i ryk, et bare fysisk, men også mentalt. Indimellem når jeg kigger på synes jeg pludselig han er så meget større at kigge på, som om han pludselig er vokset over natten. Sådan en periode er han inde i nu. Når jeg kigger på ham kan jeg blive overvældet af hvor stor han er blevet, og det kan faktisk være svært at følge med.
Han har aldrig været særlig begejstret for at gå i vuggestuen, og børnehaven har det også taget lang tid at vænne sig til. Men selvom han er faldet meget bedre til, vil han til en hver tid hellere have en fridag derhjemme. Eller det vil sige, sådan var det i hvertfald indtil for nylig. I fredags holdt Magne og jeg nemlig fridag hjemme, da han skulle til øjenlæge. Jeg regnede med at en fridag sidst på ugen (som vi plejer), og så endda alene med mor ville være meget populært. Men det var det slet ikke! Faktisk ville han meget hellere i børnehave, og syntes det var lidt snyd at Asger kom i vuggestue! Det har jeg godt nok aldrig prøvet før, men det gjorde mig så glad. For så ved jeg at han virkelig trives der, så kan jeg godt leve med at være den kedelige. Det blev dog en rigtig hyggelig dag alligevel. Men jeg kan godt se at jeg bliver kedeligere og kedeligere at lege med. Jeg kan slet ikke finde rundt i alle de nye referencer og lege han har gang i for tiden, og som jeg ikke begriber hvor han har fra. Forleden dag kom han hjem fra børnehave og sagde han var en ninjago (som han set én film med), og så væltede han rundt i stuen og sloges med Asger og sin far, mens han snakkede uafbrudt om ninjagoer, farlige slanger og andet jeg ikke forstod meget af. På vej til øjenlægen i fredags var vi så forbi H&M for at købe ny sommerhat og badeshorts, hvor Magne helt uden tøven valgte nogle med superhelte – selvom jeg prøvede at snakke varmt for nogle andre. Og i H&M gik han og drømte om alt det andet tøj og udstyr med superhelte. Jeg fatter ikke hvor den pludselige fascination kommer fra, da han aldrig har set film eller læst bøger med superhelte. En enkelt gang har han set en film med Lego superhelte, men vi måtte stoppe den efter kort tid fordi den var for uhyggelig.
Helt ærligt så synes jeg kasketten er virkelig grim, men Magnes entusiasme var ikke til at tage fejl af, og det skal min forfængelighed ikke styre. Og da han efterfølgende rendte rundt med den på og legede Spiderman (som han af gode grunde ikke helt ved hvad laver, men det er helt sikkert noget sejt, og derfor fik Magnes Spiderman da også en ildspydende drage), så var jeg glad for at jeg overgav mig. Den skulle endda med i seng, hvor hans elefantbamser blev puttet i den. Og han har haft den på hver dag siden.
Så det er nye tider, med en dreng der hellere vil i børnehave, end at være hjemme med sin mor, og som fylder sit hoved og lege med drengede universer, som jeg ikke længere kan følge med i. Det er så dejligt, og en smule vemodigt at ens lille bliver så stor. Heldigvis er han stadig så lille at han gerne vil være meget sammen med sin mor, og en ualmindeligt dejlig og kærlig dreng. Da han skulle sove, sagde han : “jeg er så glad for min nye Spiderman-hat, og jeg er glad for dig, mor”.