Påskeprøvelsen
Påskeferie
Påskeferie
Påskeferie
Påskepynt
Magne pakker taske
Magne hjælper med at pakke tasken ud

I dag er der under to uger til at min mand skal aflevere speciale, derfor havde vi også aftalt at påsken skulle være et skrivehelle for ham. I stedet for at han tog afsted for at skrive, havde vi planlagt at Magne og jeg skulle tage i sommerhus med min familie. Magne elsker at være i sommerhus, opmærksomhed og samvær med familien, ro til at trisse rundt og fordybe sig, og masser af tid til at være ude og lege er lige noget for ham. Eller det plejer det. For denne påske var han bare slet ikke i humør til sommerhus, og i kombination med mange børn og voksne der måtte være meget inde pga det meget lidt påskeagtigt vejr, var det altså mere end prøvelse end en ferie.

Ugen op til påske var Magne syg, og jeg var hjemme med ham hele ugen indtil jeg selv blev syg fredag. Men mandag var Magne feberfri, så Magne og jeg begav os ud på tur i bus og tog for at komme op i mormor og morfars sommerhus (eller som Magne kalder det: “Mormor-hus”). Da vi ankom var humøret jævnt hos Magne, selvom jeg stadig var ret sløj og stort set uden stemme.    Magne lagde derefter ud med kun at sove en halv time til middag fordi han hostede så meget, og da jeg tog ham op fra vognen havde han feber igen. Den fortsatte over 39 grader over de næste tre dage, men feberen var ikke det værste. Magne var så pylret som jeg aldrig har oplevet ham før. Jeg kunne ikke gå en meter væk fra ham uden at ham klagede “min moar”, og hvis jeg gik på toilettet skulle han med og helst sidde på skødet for ikke at klynke. Men selv når han var klinet op af mig var han ikke tilfreds, og kun indimellem kunne han underholde sig selv. Mormor, morfar og moster måtte slet ikke gøre noget for Magne, så jeg var på hele tiden. Jeg var så træt når Magne sov om eftermiddagen, at jeg også selv væltede omkuld og om aftenen kunne jeg ikke holde mig vågen til længere end kl. 21. Det var så anstrengende. Jeg havde en fornemmelse af at Magne havde det bedre derhjemme, men vidste også at min mand havde brug for ro til at skrive, derudover kunne jeg ikke overskue to timers bus/tog-tur med en overpylret dreng. Men fredag eftermiddag var jeg brugt op, og jeg ringede og klagede min nød til farmanden, og han hoppede straks på et tog for at komme op til os. Lørdag tog vi så hjem sammen. Inden afgang var feberen (igen) forsvundet, og Magnes humør var ved at blive bedre, men han var stadig langt fra sig selv. Det var først da vi trådte indenfor i lejligheden at han blev sig selv igen. Pludselig løb ham igen omkring og fjollede, kunne underholde sig selv og sov igen godt om natten. Det var skønt. Jeg lagde mig med feber søndag og mandag, og sov det meste af dagene væk. Og først nu er jeg ved at være ovenpå igen, og nu kunne jeg virkelig godt trænge til en uges ferie!

Som man kan se på billederne blev der heldigvis tid til lidt påskehygge indimellem al klynkeriet. Vi fik malet påskeæg, fundet æg i haven og klippet påskepynt. Og så var det jo en påske vi fik skudt i gang med en kælketur i parken, og ude i haven hang påskeæggene på grene med sne (!)

This article has 3 comments

  1. Fru Fischer Reply

    Det er ikke sjovt når ens unger er syge og så pylrede. Stakkels Magne og stakkels dig. Godt at farmand kom og hentede jer hjem igen.
    Men rart at se at det trods alt ikke var skidt det hele 🙂 Håber du snart er ovenpå igen.

    • Sofie (Hyggefabrikken) Reply

      Tak, nej pylrede unger er bestemt ikke sjove. Men nu hvor vi har haft en god uge hjemme er det næsten allerede glemt igen, eller i hvert fald tilgivet 😉

  2. Pingback: Endnu en sløj påske |

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *