Så fejrer vi far igen…

Bjarke kandidat

I dag afleverede manden sit speciale. Magne og jeg var med ude for at aflevere. Selve bestod i at aflevere speciale på et lille kontor, skrive under og få en kvittering. Så det var der ikke meget festligt over, men vi forsøgte alligevel at gøre det lidt festligt med flag, jordbær (“jor’be’bær”) og alkoholfri-champagne (“bob’bevand”). Resten af dagen har vi bare været sammen, hygget og nydt det gode forårsvejr. Magne har savnet sin far. Det har været nogle lidt intense uger op til, selvom det dog ikke blev så stresset som jeg havde frygtet. Men Magne har reageret noget mere end jeg havde regnet med. Så det er dejligt at have far rigtigt tilbage igen.

Det er et flot speciale der bliver afleveret, og det er vist både en god og en tom følelse som manden nu sidder tilbage. For hvordan bliver specialet vurderet? Hvad bringer fremtiden? Hvor lang tid går der før han får et arbejde? Og hvorhenne? Hvordan bliver hverdagen for os? Det er en æra der nu er slut, som startede for 6,5 år siden da vi begyndte på Dansk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *