“Sådan en ønsker jeg mig til min fødselsdag…”

Magne ønsker sig mange ting for tiden, og hvis han ser noget han gerne vil have, men som han ikke må få har han lært at sige: “sådan en ønsker jeg mig til min fødselsdag”. Det synes jeg er ret fint. Jeg noter mig dog ikke hvad det er han ønsker sig, for så ville det være en alenlang liste, med bl.a. Barbie-blad, broderikit og tyggegummi. Både Asger og Magne har jo  en alder hvor det endnu er mor der får lov at bestemme hvad de ønsker sig. Lidt endnu i hvert fald. Men jeg synes faktisk det er lidt svært det med legetøj til børn. Ingen af dem har særlig meget. Og jeg tænker mig altid meget om inden jeg køber noget. Jeg synes deres legetøj skal være god kvalitet (og helst pænt) og allervigtigst at der er rigtig mange timers leg i det. Det sidste er grunden til at jeg aldrig har købt særlig meget babylegetøj. Jeg overvejer det som regel så længe, at behovet har ændret sig inden jeg har besluttet mig.

På Toys’r’us’s hjemmeside har de et helt enormt udvalg af legetøj, dog er lidt for meget af det lidt for plastic-fantastic til min smag, eller med lidt for mange Disney-motiver. Men på siden kan man sortere sin søgning efter alder, og herefter kategori. Hvilket er ret smart hvis man ikke ved specifikt hvad man er på udkig efter. Jeg synes aldersinddelingen er en smule skæv, og giver derfor nogle lidt for store resultater. I kategorien 3-4 år og trælegetøj, kan man fx. finde puttekasser, stabletårn og trækdyr, hvilket jeg har svært ved at se er relevant for den aldersgruppe. Til gengæld er jeg ret vild med at man ikke har den traditionelle kønsindeling, som man kan finde i mange andre legetøjsforretninger. Man kan også søge på specifikke ting, eller på mærker og der er kæmpe store udvalg indenfor fx. Lego, Duplo eller Skylanders til de lidt større børn.


Noget af Magnes favorit legetøj er Duplo, Brio og køkkenudstyr. Han har dog en hel del Duplo allerede. Men jeg kunne godt finde på at købe noget Brio til hans kommende fødselsdag. Her er udvalget ret stort, og der er virkelig mange gode ting. Og bedst af alt, jeg ved at det kan blive leget med i mange år.

Noget af det her Brio ryger helt sikkert på Magnes næste ønskeseddel. Billederne er lånt fra Toys’r’us

I kategorien Rolleleg kan man også finde et stort udvalg af køkkenudstyr og legemad. Det meste er af plastik, og egentlig er jeg mest til træ eller hæklet mad, men synes disse købmandsvarer er ret fine, og er sikker på at de ville falde i god jord hos Magne fordi de er så virkelighedstro. 

Billede lånt fra Toys’r’us
Indlægget er sponsoreret af Toys’r’us

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *