Star Wars shorts, taske til Star Wars figurer og lidt om en Star Wars-fødselsdag

I forlængelse af mit indlæg om drengenes nye Star Wars bluser fik jeg lyst til at vise det Star Wars-sæt som jeg syede til Magne, til hans fem års fødselsdag tilbage i juni. En fødselsdag som selvfølgelig var Star Wars-inspireret (og det var Asgers fødselsdag en måned senere naturligvis også). Men først vil jeg lige vise sættet som jeg syede til ham. Sættet bestod af et par shorts syet i tynd, fast bomuld med fint Star Wars-print på. Dengang havde jeg endnu ikke set jersey-udgaven som jeg nu har købt, men kun jerseyudgaver med digital print. Jeg kunne godt lide udtrykket på dette stof, og selvom jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle bruge det til, vidste jeg at jeg ville sy noget af det til Magne. Jeg besluttede mig for at sy et par shorts til ham, og af resterne syede jeg en smart, lille taske som han kan have sine Star Wars-figurer og øvrige action mænd i. Den er vældig praktisk og bliver brugt flittigt når vi skal på tur.Star Wars sæt taske shorts og lego

Shortsene er syet udfra en kombination af to Ottobre-shorts mønstre. Der er indvendige lommer i, og så er shortsene lagt op med orange kantebånd. Stoffet “larmer” ret meget i sig selv, så synes ikke det behøvede detaljer, men lommer er en nødvendighed! Så passer de også bedre til en Star Wars t-shirt.Star Wars shorts indvendig kantebånd

Her har Magne sine shorts på, selvfølgelig kombineret med Star Wars t-shirt og Star Wars-strømper.magne-med-star-wars-shortsTasken minder i sin udformning om en lille toilettaske eller en såkaldt “cafe-pusletaske”. Jeg har selv rodet lidt med størrelsen, så primært baserede sig på størrelsen på det stofstykke der blev tilbage efter shortsene var syet, og så skulle den være stor nok til at de fleste Star Wars-figurer og action mænd kunne komme med, men uden at den blev alt for tung. Jeg synes selv jeg endte på en ret passende størrelse til formålet. Tasken har fået lidt flere detaljer end bukserne. Indvendigt er den foeret med sort stof med hvide prikker. Den har fået orange pipping ved lynlåsen, jeg har her brugt samme kantebånd som indvendigt i shortsene. Kantebåndet er i øvrigt et min moster selv har lavet for utrolig mange år siden. Endelig har den et bånd/hank i den ene ende så den er nemmere at bære.dsc_2021 dsc_2016

Star Wars fødselsdag

Legene

Jeg vil også lige vise lidt billeder fra Magnes Star Wars-fødselsdag. Måske er der andre der skal holde en fødselsdag, og kan bruge inspiration til en let Star Wars fødselsdag. Vi holdt Magnes fødselsdag i mine forældres sommerhus, så derfor var der ikke mulighed for de helt store udskejelser. Udover Magne og Asger, var deres to jævnaldrene fætre også med. Vi havde indkøbt et par billige skumsværd i Tiger, så drengene kunne kæmpe uden at nogen kom til skade. Men ellers bestod legene og pynten af lidt printede ting, klippede ting og hvad vi kunne finde i sommerhuset. Vi fik dog arrangeret en fin Star Wars-skattejagt, som jeg desværre ikke har fotodokumenteret så godt. Den bestod af følgende punkter:

  1. Brev fra Prinsesse Leia om at hun var blevet fanget, og havde brug for jedier til at hjælpe
  2. Jedi-træning (Vi gik på line, svingede i tov, kravlede over stiger og sloges med sværd)
  3. Skyde stoormtropper (Vi satte “luftposer” med billeder af stormtrooper på en dartplade og skød dem ned med dartpile. Man kunne også have brugt balloner. Til Asgers fødselsdag brugte vi dåser med billeder af stormtrooper i stedet, som vi skød ned med en skyder med skumpile, man kunne også bruge bolde)
  4. Finde venner – Han Solo, Chewbacca, C3PO, R2D2 (Papfigurer placeret rundt i haven)
  5. Slås mod en sith-fyrste og befri Leia (Bjarke klædt ud som ond sith-fyrste og børnene slog ham ned med skumsværd og befriede en pap Leia)

star-wars-foedselsdag-skyd-en-stormtrooper star-wars-foedselsdag-lege

Maden

Hvis man laver en enkel søgning på Pinterest, kan man finde overvældende inspiration til Star Wars fødselsdag (se min Star Wars inspiration her). Mange rigtig, flotte, fantasifulde idéer som vores udførsel ikke helt står mål med. Dog er det primært de meget søde sager, og de helt vildt tidskrævende ting. Ingen af tingene taler helt til mig. Slet ikke når vi var 13 mennesker fra kl. 11 og indtil aften, og var i et lille sommerhus. Så vi holdt det enkelt. Frokosten var bare sådan en almindelig “rugbrødsfrokost” med lidt lyssværd i form af røde peberfrugter og agurker skåret i stave. Faktisk skal der ikke altid mere til for at skabe en illusion. Bordet var pyntet med diverse Star Wars-figurer, lyssværdsservietter og bordkort som Magne havde lavet.star-wars-foedselsdag-pynt

Efter legene fik vi boller, Star Wars-kage, almindelig lagkage og frugt lyssværd. Særligt det sidste var virkelig populært.star-wars-foedselsdag-kage star-wars-foedselsdag-lagkagestar-wars-foedselsdag-frygtsvaerd

Til aftensmaden fik vi “Jabba the Hut-dogs”, som udover det kreative navn, blot var almindelig hotdogs på fødselsdagsbarnets ønske.

Gaver

Et lille udsnit af Magnes utrolig mange fine Star Wars-gaver, og et billede af Magne der samler sit Star Wars-legostar-wars-foedselsdag-gavermagne-bygger-lego-duellen-i-doedsstjernen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *