Stjernepude

Stjernepude

Søndag aften inden vi tog i sommerhus syede jeg en hurtigt stjernepude til Magne. Jeg har længe tænkt på sådan en stjernepude i patchwork. Men da Magne og jeg så en stjernepude i et blad, og Magne sagde: “Mor sy så’en en til dig” var der ikke længere langt fra tanke til handling. Sådan en bestilling kan man jo ikke stå for. Og Magne var også begejstret for puden straks han så den, og forlangte at få den med i sommerhus. Den er ikke voldsomt stor, så den kunne godt masses ned i hans lille Fjällräv sammen med et læs biler. Egentlig burde den være syet i hånden, men jeg har syet den på maskine, hvilket selvfølgelig var det hurtigste, men samlingen i midten kunne bestemt være blevet pænere. Jeg tror jeg vil prøve at sy en lidt mindre model i hånden til lillebror.

1 kommentar til “Stjernepude”

  1. Pingback: Boys Month: Soveudstyr reprise |

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *