Stribede smækbukser

Stribede smækbukser på knageAsger har fået et par bukser mere. Denne gang har jeg syet et par forede smækbukser til ham. Mønsteret er fra et Ottobre-blad, og er egentlig en sparkedragt, som jeg har forkortet og taget fødderne fra, og så tilføjet rib i stedet. En vejledning til at sy lignende bukser kan findes her. Jeg var lidt i tvivl om Asger var blevet for stor til sådan en type bukser, men jeg synes de er virkelig praktiske til ham, fordi de ikke glider ned om fødderne og samtidig varmer dejligt om brystet. Han ser virkelig sød ud i dem, men ikke ligefrem ældre – og det gør jo heller ikke noget. De er en smule stramme i det, men da han formodentlig ikke skal have strømpebukser eller bluser under, gør det ikke så meget.
Stribede smækbukser
Smækbukser med knapper
To knapper, så han kan vokse lidt i dem
Smækbukser med rødt foer
Rødt foer fra et (stort) fejlkøb
Smækbukser rib i benene
Rib i benene

Det stribede stof har jeg også brugt til en hættebluse til Magne – så nu kan brødrene igen matche. Stoffet har jeg købt i en lokal børnetøjsbutik til 50 kr., og der er stadig stof til mere tøj.

7 kommentarer til “Stribede smækbukser”

  1. Ej, hvor er de søde! Er vild med de farver sammen. Jeg synes sagtens de kan bruges. Jeg kunne i hvert fald sagtens have brugt dem til Jacob da han havde Asgers alder – det er som om den yngste ikke behøver at blive så hurtigt stor som den ældste, ikke? ;o)

  2. Hvor er de skønne, og super med udvidelsesmuligheder med to knapper. Det kan godt være at man siger at det ikke kan betale sig at sy, men med sådan et godt stoftilbud er det modsatte næsten bevist.

  3. Pingback: Asger i sine stribede smækbukser |

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *