Stribet Lane Raglan-bluse

Jeg har syet en raglanbluse til mig selv, efter Lane Raglan-mønsteret. Jeg havde ikke stof nok til at lave lange ærmer, så det er i stedet blevet trekvarter ærmer, hvilket også fungerer helt fint. Så drømmer jeg bare om at kunne putte en Morris-blazer udenpå den når det bliver koldere. Den er superhurtig at sy, og som ekstrabonus behøver man slet ikke have tvillingenålen frem, da der “rib” på ærmer og bul. Blusen er egentlig syet som en prøve, men er blevet rigtig god som den, og jeg er sikker på at jeg komme til at bruge den meget. Er rigtig glad for blå, striber og den lækre, bløde kvalitet stoffet har. Nu er næste projekt så, at forsøge at forlænge mønster, så det kan blive til en lun sweatshirtkjole til efteråret. Spændt på om det kan lykkes.

Lane RaglanLane Raglan detalje

Jeg havde den på i weekenden, hvor jeg fik manden til at tage et par billeder med den på – han bliver vist aldrig modefotograf, men så har man da en idé om hvordan den sidder.

Lane Raglan

3 kommentarer til “Stribet Lane Raglan-bluse”

  1. Den er vildt flot! Er også vild med stoffet, hvor er det fra? Har også planer om at prøve det mønster, men har pt udskudt det igen og igen 🙁 kh Pia

    1. Mange tak, tror også jeg kommer til at bruge den meget. Stoffet er fra Stofdepotet, og jeg tror stadig det er der. Du må igang med at sy den, det er virkelig hurtigt klaret – det der tager længst tid er næsten at sætte pdf-mønsteret sammen… :-p Og så meget som du får gennem maskinerne, tror jeg nemt du kunne sy sådan en til dig selv 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *