Vi har haft en travl weekend. Sådan en weekend, hvor man har brug for en ekstra weekend i forlængelse. Desværre har der ikke været noget tid til det kreative, og i aften skal jeg bare flade ud. Vi har haft arbejdsdag og fest i andelsforeningen, besøg fra Fyn, besøgt venner, været på legepladsen, gjort rent, forberedt til studiet og så har Magne og jeg været forbi børnefestivalen Samværk. Det kan anbefales hvis man er i nærheden.
Og så har Magne haft sin nye vest i brug. Den stumper allerede lidt over den tykke mave (ups!), så jeg må vist have gang i strikkepindene igen.
Hvor er han bare sød lille magne- og fine bukser han har på- sådan lidt Baggy-style – har du selv syet dem?
Jeg er vild med de små veste- jeg strikkede en til min lille Hector men den blev også hurtigt lidt tæt over maven:) han skal have en eller to mere her til efteråret!
Tak 🙂 Ja, bukserne er hjemmesyede. Du kan se dem her: http://sofieskreablog.blogspot.dk/2012/07/stribede-bukser.html, og en anden version her: http://sofieskreablog.blogspot.dk/2012/08/endnu-et-par-bukser.html
Mønsteret er fra Stof2000 og hedder Chris, og de er vist frem på en del andre blogs (det kan nok også googles frem). Dog er de først fra størrelse 1 år. Dem Magne har på er syet uden sømrum og passer (nu 14 måneder), så der går nok lidt inden din lille Hector kan bruge dem.