Vi har trukket stikket ud…

…og er taget i sommerhus med hele familien – mine forældre, min søster og min nevø. Der er dømt hygge, snak, masser af mad og beundring af to søde fætre. Desværre er der ikke rigtig dømt sommervejr – alligevel er der dog blevet leget vandkamp i haven. Det betyder ikke så meget for Magne med vejret, han synes sommerhuslivet styrer under alle omstændigheder. Han er rigtig lille udendørsdreng. Han er helt vild med at kravle rundt udenfor. Og han nyder de nye omgivelser, samt masser af opmærksomhed. Det helt store hit er dog hans store fætter (3,5 år).

sommerhushygge
En fætter hjælp en anden fætter
sommerhushygge5
To trætte fætre
Mine forældre har det skønneste lille sommerhus, som ligger på en lille bakkeskråning med udsigter til marker. På nogle af markerne er der heste, som man kan fodre med græs, til stor begejstring for Magne. Han er meget optaget af dyr for tiden, og har allerede lært rigtig mange forskellige dyrelyde. Han synes det er spændende, men også lidt skræmmende når han kan komme helt tæt på dyrene.
sommerhushygge8
“Hej Heste, vil I ikke spise?”
sommerhushygge7
Magne og far fodrer hestene
I dag var vi også ude at besøge en bondegård (Grønnehavegård-den kan virkelig anbefales), hvor vi bl.a. kunne se køer, heste, grise, marsvin, kaniner og katte, og vi kørte en tur i traktor. Det var et stort hit hos store og små. Magne var helt ekset over kattekillingerne.
Derudover bliver her bare hygget, spist, spillet havevolley og snakket, men der er endnu ikke blevet tid til det kreative. Magne og jeg bliver her helt til lørdag, mens farmand tager hjem på onsdag.
Sommerhushygge
På traktortur
sommerhushygge3
Udsigt fra trakoren
sommerhushygge2
Hjemme igen. Håret er vasket og ordnet
sommerhushygge6
Dramatisk aftenhimmel

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *