Hele familien har været plaget af snot og hoste de sidste par uger, så det har stået lidt stille både på bloggen og i virkeligheden. Men nu er vi endelig ved at være ovenpå igen. Men lidt har jeg da fået hæklet, og er endelig blevet færdig med mit Zpaghetti-tæppe, som jeg gik igang med tilbage i december. Magne har været ret glad for at lege med Zpaghetti-rullerne undervejs i processen. Så de har jævnligt været filtret helt ind i hinanden. Til gengæld har jeg kunnet hækle samtidig med at Magne har kravlet rundt mellem rullerne og har bidt, hevet og savlet i dem. For det kan Zpaghetti-rullerne sagtens tåle, og når det er et tæppe til Magne skal der alligevel nok blive savlet og bidt i det alligevel. Og det er hyggeligt at tænke på at han har en del af processen, omend ikke ligefrem en hjælp.
Når Magne får sit eget værelse, er det meningen at det skal ligge derinde. Foreløbig ligger det i Magnes legekrog i stuen, og det er et super godt legetæppe. Magne er meget begejstret for at lege med klodser for tiden, stable dem ovenpå hinanden og vælte dem igen. Til dem er tæppet perfekt, for det tager al støjen. Jeg ville gerne have taget et sødt billede af Magne på tæppet, men havde travlt med andre projekter…
Jeg er blevet rigtig tilfreds med tæppet, bortset fra at jeg synes det buler lidt rigeligt, selvom jeg har strøget det flere gange. Kanten på tæppet ruller op, men jeg håber den måske lægger sig ned med tiden.