For en uge siden startede vi “projekt søvn”, og det er gået godt. Det er ikke ligefrem med armene oppe i vejret, men forandringen er tydelig. Den første aften gik langt bedre end forventet. Asger var godt lidt sur over at far skulle putte, men efter en halv time sov han – og bedst af alt sov han hele aftenen. Han vågnede ca. kl.22.30 og der ammede jeg ham, selvom det egentlig var lidt tidligere end aftalt. Så vågnede han igen omkring 1.30 og der fik han så ikke mad, i stedet blev han vugget i søvn (grædende) af far. Det tog ca. en halv time og så sov han til kl. 6.20 hvor vi vågnede ved at han lå og pludrede i sin seng. Det var skønt. Han tager nogle længere stræk end før, men vi kæmper stadig med en opvågning midt på natten, og den havde jeg håbet vi efterhånden var sluppet for. Særligt nu hvor min mand er begyndt på arbejde igen, er det ikke så hensigtsmæssigt med en lang opvågning der midt om natten, hvor Asger græder og kun falder til ro ved at blive vugget/hoppet i søvn igen. Men nattesøvnen er trods alt forbedret, og det har ikke bare gjort godt for mig, men også for Asger. Selvom han vågner omkring samme tidspunkt om morgenen, kan han nu være vågen i længere tid før han skal puttes. Og så er han begyndt at spise morgenmad. Det gad han ikke før. Han sover de fleste dage to gode lure, men de er dog er meget svingende længde. Og når han ikke sover er han bare glad og nem at være sammen med. Dét er skønt.
I dag var også dagen, hvor min søde mand skulle starte på arbejde igen. Og jeg skulle igen være alene med børnene om morgen, og aflevere og hente Magne sammen med Asger. Jeg må indrømme at jeg var en smule nervøs for det. Vi har haft mange hektiske afleveringer og hentninger med en skrigende Asger, og det har været så dejligt bare at kunne koncentrere sig om Magne ved aflevering og hentning de sidste uger. Magne vil aldrig afsted om morgenen til vuggestuen, han elsker bare at trisse rundt i nattøj derhjemme om morgenen, så det er altid lidt svært at komme ud af døren. Derudover er han totalt i trodsalder selvstændighedsalder for tiden. Gør det modsatte af hvad siger. Og sætningen: “Dumme mor!” fuger afsted flere gange dagligt. Så altså, jeg var lidt nervøs for hvordan det hele skulle gå. Men der er sket meget med Asger på de 10 uger, og han er blevet så meget nemmere. Så det gik helt over forventning. Og Magne var heldigvis også nemmere at have med at gøre. Selvom han var lidt ærgerlig over at vi ikke kunne nå at slås – og så måtte han jo lige sige “dumme mor”. Jeg nåede endda frem og tilbage med Asger, så jeg kunne nå at putte ham i gården, og han har sovet gode lure i dag. Det eneste “problem” ved det er, at vi så er nødt til at hente Magne lidt senere end vi plejer.
Når nu jeg igen er alene på skansen, har vi aftalt at prøve nemlig.com af den næste måned. Vi har brugt det nogle gange henover efteråret og vinteren, og har man først prøvet det én gang, så er man altså solgt! I forlængelse af mit sidste indlæg, så må jeg bare sige, at nemmere bliver det altså ikke. Alle varer bliver bragt til døren og det betaler jeg altså gerne lidt mere for. Særligt når jeg som i dag, havde klikket ikke mindre end 76 varer i indkøbskurven! Hurra for ikke at skulle bære selv.
Den sidste dag min mand havde barsel overraskede han med mig denne fine bluse. Han synes jeg fortjente en gave, og jeg tror faktisk han havde lidt dårlig samvittighed over at skulle tilbage på arbejde. Egentlig burde det vel være ham der fik en gave.
Sikke en lækker trøje – du er heldig 🙂 kh Pia
Ja, det er jeg nemlig 🙂
Uha, hvor vi kender det med projekt søvn. Selvom det er et “langt træk” så synes jeg alligevel det går lettere end forventet, som du også skriver. Det skal nok lykkes 🙂
Ja, heldigvis er ens forstillinger tit værre end virkeligheden. Og når man så er i det, tænker man: “hvorfor gjorde vi det ikke før?” 🙂
Det gælder bare om at hænge i, så skal det nok lykkedes for jer 🙂
Ja, det håber og tror jeg også 🙂
Men det er sørme ikke nemt at ligge og høre på… Vi prøvede projekt “nattesøvn uden amning” da vores søn var 7 måneder, og det var forfærdeligt. Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg udskød projektet til et senere tidspunkt, når både mor og søn var klar. Der var han så ca. 15 måneder. Det var meget tydeligt for mig på det tidspunkt, at ingen af os havde været klar, da han var 7 måneder.
Nej, det er nemlig både mor og barn der skal være klar til det. Jeg ammer nu stadig min dreng om natten – bare kun to gange nu, og ikke hele natten 😉 Heldigvis har han indstillet sig på det uden det helt store skrigeri. Jeg kan tydelig huske da vi skulle lære vores store dreng at tage sutteflaske med vælling da han var 4 mdr., det var ret meget en kamp og han SKREG, så jeg lå inde ved siden af og græd, men efter to dage havde han lært det.