Asger 3 måneder!

Asger 3 måneder

I torsdags blev Asger 3 måneder – efter 3 måneder skulle det i følge sundhedsplejersken blive nemmere. Jeg venter stadig på at miraklet indtræffer. Den seneste måned synes jeg at han er blevet en noget mere krævende og svær baby. Han vil bare ikke sove om dagen uanset hvad jeg gør. Barnevognen gider han slet ikke, og sutten forstår han stadig ikke. Men han er stadig en glad og meget selskabelig baby. Han elsker når man snakker med ham, nyder besøg og synes ofte det er spændende og ganske fornøjeligt at være med i vuggestuen.

IMG_4142

Han er begyndt at tage fat om ting og proppe dem i munden, det er dog oftest hånden der kommer i munden og bliver gnasket godt på. I det hele taget er han blevet rigtig glad for at gnaske på ting, særligt hånden og stofbleer, når han får en sut i munden griner han og gnasker på den, men han sutter aldrig på den.

IMG_4151

Han elsker at blive tumlet med, synge sange og få kørt benene rundt, så kukler han. Faktisk er han begyndt at grine rigtigt nede fra maven, det lyder så sødt. Det er særligt når man tumler med ham eller snakker med ham. Men indimellem er det også nogle af dyrene på aktivitetstæppet der får et grin og en fortælling med på vejen.

6 kommentarer til “Asger 3 måneder!”

  1. Hvor er han sød 🙂 Det er ikke altid let med de små – min datter sov heller ikke meget som lille og jeg ved at det ikke hjælper dig meget…. :-). Håber det snart bliver bedre

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *