Det er næsten 2 måneder siden Magne tog sine første skridt. Fem vaklende skridt mellem far og mor. Efterfølgende virkede det ikke som om det egentligt interesserede ham, eller som om han selv var klar over at han kunne gå. Han insisterede på at holde en i hånden eller gå med sin gåvogn. Ind i mellem tog han nogle skridt helt selv, men oftest når det ikke virkede som om han selv var klar over det. Men da vi var i sommerhus sidste uge begyndte at han øve sig i at rejse sig op uden støtte, og en dag rejste han sig bare op og gik (endda på stranden, af alle steder). Nu stavrer han rundt overalt. Jeg synes slet ikke han er til at stå for som gående. Og han er selv ret vild med alle de muligheder der følger med når man er gående, så han slæber ting med sig rundt overalt.
Når man nu er blevet rigtig gående, skal man jo også have et par rigtige sko. Og det passede lige med at hans “begynder-sko” ikke kunne klare mere (de har holdt knap 3 måneder).
 |
| De slidte begyndersko, og de nye “rigtige” sko (som de ser ud efter en halv time i gården) |