Det kan ikke lykkes hver gang…

Som jeg skrev om i et tidligere indlæg, ville jeg forsøge at sy en kjole hver indsnittet i kjolen blev til en lomme. Jeg har brugt lang tid på at finde et mønster som allerede var sådan, eller hvor jeg selv kunne tilføje en lomme til indsnittet. Efter lang tids søgen endte jeg på et Burda-mønster med indsnit, men uden lomme. Jeg fik tegnet en lomme, og efter at bruge en rum tid på at tænke på hvordan jeg kunne sy den på, kastede jeg mig ud i det. Faktisk var det slet ikke så vanskeligt. Det gav mig mod til at eksperimentere lidt ekstra, så i stedet for at sy den skjulte lynlås i, som mønsteret foreskrev, kastede jeg mig ud i en delvist synlig metallynlås. Det synes jeg nemlig kan være en ret flot detalje. Efter at have fundet en rimelig vejledning i dette på nettet, forsøgte jeg mig igen i dette. Første forsøg blev hæderligt, men jeg forsøgte alligevel at gøre det lidt bedre. Andet forsøg blev da også pænere, men langt fra perfekt. Men med mine to tilføjede detaljer nogenlunde i hus, følte jeg mig sikker på en succes. Så skuffelsen var stor da kjolen skulle prøves (stadig uden ærmer), den sad virkelig dårligt. Jeg tog 4 cm’er fra i siden, men den var stadig meget slasket, og indsnittene sad slet ikke flatterende i forhold til min (lille) barm. Jeg har sprættet op, syet som, klippet, bandet, syet ind, sprættet op, syet og gentaget. Det jeg havde forudset som den største forhindring, nemlig lommerne, var slet ikke en forhindring, men selve mønsteret var bare ikke godt til mig. Jeg har brugt meget tid, tanker og energi på kjolen, og jeg havde allerede set mig selv med den på. Kender I det? Men nu må jeg erkende at den ikke bliver god, i stedet for at ofre endnu mere tid på den. Det er ikke bare den spildte tid (og materialer), der irriterer mig, men også fordi jeg synes at idéen om at bruge indsnittene til lommer er så god, at jeg ikke helt kan slippe den.